Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Optakt til Team Esbjergs anden CL-kamp

I Champions Leagues gruppe D mødes Team Esbjerg og IK Sävehof. Begge hold vandt deres første kamp i gruppen -  Team Esbjerg vandt på hjemmebane over slovenske Krim, mens IK Sävehof tog en stor skalp ved at besejre gruppefavoritten Larvik på norsk grund.

Senere i dag mødes de to hold så i det nybyggede Partille Arena i Göteborg og de to cheftrænere udtaler begge at kampen er helt åben.

"Esbjerg spiller en slags anderledes håndbold, selvom den ikke er revolutionerende. Vi er forberedt på skandinavisk håndbold. Vi kender deres styrker og svagheder, men jeg er stadig lidt usikker på om det er en fordel for os eller om det kan have den modsatte virkning - samtidig bliver det sjovt at skulle møde en gammel Sävehofer (red. Johanna Ahlm)", udtaler den svenske cheftræner Henrik Signell i en pressemeddelelse til klubben.

Cheftræneren for Team Esbjerg udtaler sig sådan til klubbens hjemmeside - "Sävehof er ubesejret i den svenske liga og slog Larvik på udebane, det giver respekt. Jeg er dog positiv omkring vore muligheder, for man skal huske, at det er Champions League, og at vi møder et hold, vi har mulighed for at slå på en god dag", siger Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen til klubbens hjemmeside.

Læs optaktsmeddelelsen fra klubben HER

Kampen spilles kl. 15.00 og kan følges på DR1

Team Esbjerg

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER