Håndbold Nyheder

Pointdeling i Sønderjysk derby

SønderjyskE var aldrig bagud, og dog bedst tjent med pointdeling.

Fra kampstart var det to hold der havde store problemer, når først modstanderens forsvar blev organiseret. Til gengæld blev der skabt gode målchancer i anden bølgen, men TM Tønder havde svært ved at score på deres chancer. Derfor var stillingen 1-4 efter 7 minutter. Denne afstand på tre mål blev holdt, men ved stillingen 6-9 scorede hjemmeholdet ikke i 7 minutter.

Heldigvis for dem stod det etablerede forsvar og Christian Trans rigtigt fint, men SønderjyskE fik dog øget til 6-11. TM Tønder sluttede godt af, og selv om Oliver Eggert skød forbi et tomt mål stod der 9-12 ved pausen.

SønderjyskE startede 2.halvleg med 2 mål, men nu blev Tønder stærkere i afslutningerne. Oliver Eggert spillede en stor anden halvleg. Sammen med Nicolaj Enderleit og Kristian Stoklund tog han et stort ansvar mod SønderjyskE’s offensive 6-0 forsvar. Et forsvar der fuldstændig ødelagde rytmen og flowet i spillet, men de 3 bagspillere fandt hullerne i SønderjyskE’s forsvar, der måtte begå en række straffekast i den forbindelse.  Samtidig tog Christian Trans godt fra i den anden ende, godt hjulpet af et stærkt 6-0 og indimellem 5-1 forsvar.

18-18 midtvejs i anden halvleg og kampen var igen helt åben. TM Tønder kom aldrig foran og 20-22 blev til 22-22 med to et halvt minut igen. I det sidste minut scorede Nikolaj Enderleit, men dommerne dømte frikast. Her kunne TM Tønder med rette føle sig snydt. En teknisk fejl gav herefter SønderjyskE bolden, men de fik ikke scoret og det hele endte 22-22.

TM Tønder Håndbold : Kristian Larsen 10, Oliver Nøddesbo Eggert 3, Nikolaj Enderleit 3, Martin Pedersen 2, Rune Hoyer Schrøder 2, Mathias Jørgensen 1, Niclas Thyssen 1

SønderjyskE Herrer: Simon Westh Kristiansen 5, Mattias Thynell 4, Jonas Samuelsson 3, Gøran Sørheim 3, Frederik Børm 3, Christoffer Fors 3, Adam Nyfjäll 1

TM Tønder – Skanderborg