Tobias Aagaard

Polsk profil mod karrierestop?

Den polske playmaker Bartlomiej Jaszka har stort set ikke set banen i indeværende sæson grundet en drilsk skulder. Men nu driller skulderen så meget, at Füchse Berlin spilleren sår tvivl om sin håndboldfremtid.

I Juli måned 2014 blev den polske profil opereret i sin højre skulder, og skulderen driller stadig så meget, at polakken til tider ikke kan løfte en kop kaffe, grundet nedsat kraft og styrke i armen, det skriver den tyske avis BZ.

Medicinsk er skulderen i orden. Det vil ikke nytte noget at blive opereret igen. Problemet er, at jeg simpelthen ikke har nogen kræfter i armen, siger spilleren selv til avisen.

Om de store skulderproblemer så fører til et karrierestop, tør Füchse Berlin spilleren ikke spå om.

Det er klart, at jeg er bange for min karriere. Jeg kan kun fortsætte genoptræningen og håbe på et mirakel. Så længe jeg ikke har sagt højt, at min karriere er slut, så er den ikke slut, afslutter han.

Jaszka har kontrakt med Füchse Berlin til 2016.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER