Esben

Pressemeddelelse fra Vendsyssel Håndbold

imagesNF95QFKWVendsyssel Håndbold udvider bestyrelsen

I Vendsyssel Håndbold ønsker vi altid at tiltrække dygtige mennesker der har et hjerte for projektet Vendsyssel Håndbold, dette gælder for spillere men også for de personer der knokler i kulissen.

Vi har udvidet bestyrelsen med 2 personer og samtidig omorganiseret nogle af opgaverne således at vi kan nå de mål der er for Vendsyssel Håndbold.

Johnny Neergaard som en partner i Shipping firmaet, Jens Berg Shipping er ny mand i bestyrelsen, vi glæder os til samarbejdet med Johnny som er vant til at arbejde med håndbold og arrangementer via hans engagement i Tornby Håndbold igennem en del år.

Sisse Bruun har desværre besluttet at håndbolden nu skal lægges på hylden, da knæene ikke længere kan klare presset. Vi er rigtig kede af at Sisse ikke kommer til at spille håndbold mere og det er en ærgelig måde at slutte på. Samtidig er vi stolte over at Sisse ikke ønsker at forlade Vendsyssel Håndbold, men derimod stadig gerne vil være en del af klubben, så da hun tilbød at indtræde i bestyrelsen sagde vi straks ja til dette.

Torben Brohus der indtrådte i bestyrelsen for over et år siden vil i fremtiden indtage rollen som sportschef i Vendsyssel Håndbold, han får ansvaret for den sportslige del i klubben og skal sørge for at tingene omkring holdet fungerer i tæt samarbejde med Cheftræner Morten Arvidsson, til at assistere Torben får han i fremtiden hjælp af Sisse Bruun.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER