Esben

Pressemeddelelse fra Odense og dameliga truppen

Denne presseinformation udsendes af Odense Handball Club A/S og en samlet dameliga trup.

Odense Handball Club A/S’s ledelse har i dag haft et godt og konstruktivt møde med dameliga truppen omkring den henvendelse Håndbold Spiller Foreningen har rettet til klubben.

Bestyrelsesformand og aktionær i Odense Handball Club A/S, advokat Jørn Bonnesen, udtaler:

”Odense Handball Club er fuldt ud bekendt med lovgivningen for området og anerkender og respekterer den til fulde. Dette har vi tilkendegivet overfor truppen på mødet i dag. Jan Pytlick har såvel overfor ledelsen som spillertruppen bestridt, at han har udtalt, at det er forbudt eller uacceptabelt at blive gravid i Odense Handball Club. Jan Pytlick har beklaget, hvis hans ordvalg er blevet misforstået. Jan Pytlick har udtalt sig i frustration over den indflydelse graviditeterne får på det projekt, som han står i spidsen for”

Spillertruppen udtaler:

”Vi havde tidligere på ugen et møde med cheftræner Jan Pytlick, hvor der blev luftet nogle frustrationer, da tre af holdets spillere er gravide. På det møde har Jan Pytlick dog IKKE sagt, at det er forbudt at blive gravid i Odense Handball Club A/S. Alle spillere har faktisk stor forståelse for klubbens udfordringer, og for den sags skyld alle klubber, men som spillere forbeholder vi os naturligvis retten til at blive gravide når som helst, som alle andre. Vi ser sagen som lukket nu og ønsker ro, så vi kan fokusere på de to sidste kampe i grundspillet.

[caption id="attachment_42829" align="alignleft" width="505"] Foto: Kasper Glintborg.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER