Esben

Randers fløj skifter til EH Aalborg

Pressemeddelelse fra EH Aalborg:

I bestræbelserne på at gøre næste års trup så komplet som mulig og med henblik på at leve op til målsætningen om en placering i den bedste halvdel af 1. division i den kommende sæson, er det en glæde at kunne fortælle, at Astrid Schultz kommer til klubben fra Randers HK.

Astrid er højre fløj og bliver dermed den sidste vigtige brik i vores højreside. Hun er en scoringssikker fløj, der især teknisk er rigtig stærk. Astrid kommer oprindeligt fra Kolding, hvor hun spillede indtil Vejen EH gik konkurs. Herefter blev det til en sæson i Sønderjyske, hvor hun med 75 scoringer var stærkt medvirkende til deres oprykning til ligaen.

Efter den sæson flyttede Astrid til Randers for at prøve kræfter med den absolutte top i dansk damehåndbold. Desværre blev hun her ramt af en alvorlig knæskade, og nåede derfor kun at spille de sidste 4 kampe i sæsonen. Her blev det blandt andet til 2 scoringer i DM-kvartfinalen mod TEAM Tvis-Holstebro.

Med Astrid får vi en spiller der har prøvet meget. Hun har optrådt på ungdomslandsholdet, spillet 3 sæsoner i ligaen (2 i Vejen og 1 i Randers) og haft stor succes i første division for Sønderjyske. Så selv om hun kun er 22 år gammel, vil hun tilføre holdet noget af den rutine, der i nogen grad var en mangelvare i sidste sæson.

Astrid siger om skiftet: ”Jeg havde en rigtig god snak med repræsentanter for klubben i maj måned og her blev jeg overbevist om at et skifte til Aalborg vil være det rigtige skridt i min karriere. Jeg ser EH Aalborg som et rigtigt spændende projekt, som jeg ser rigtigt gode fremtidige muligheder i. Jeg glæder mig til at være med til at få EH Aalborg med i toppen af 1. division.

Passivt spil

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER