Stine

Randers HH savner tilskuere



I aften tager Randers HH imod Aalborg Håndbold i herrernes 888liga. Randers HH kæmper i øjeblikket for at holde deres plads i ligaen, og aftenens kamp mod Aalborg Håndbold ser mere end svær ud, selvom kronjyderne har leveret flere flotte præstationer i år. Randers HH har brug for støtte fra tilskuerne for at få point mod ligaens tophold, men statistikken viser, at støtten ikke har været prangende i år. Randers Amtsavis skriver i dag, at i sæsonens ti hjemmebanekampe har 678 tilskuere i gennemsnit indløst en billet, hvilket er det laveste tilskuertal i ligaen. Cheftræner Martin Hjortshøj udtaler til Randers Amtsavis:

"Jeg synes ikke, det er tilfredsstillende, men det er ikke fordi, jeg peger fingre af nogen - det er jo bare sådan, det er... Men alt andet lige er det ærgerligt, at der ikke er større opbakning i byen og lokalområdet til Randers HH og spillerne, som laver en stor indsats på banen, når det nu er første gang nogensinde, at man har et herrehåndboldhold i landets bedste række."

Martin Hjortshøj opfordrer folk i Randers og omegn til at komme i hallen i aften og støtte holdet. Randers HH har flere gange i sæsonen nappet overraskende point fra de større hold - bl.a. Skjern Håndbold og Århus Håndbold - så måske tilskuerne kan blive vidne til en sensation i aften.

Kampen mellem Randers HH og Aalborg Håndbold fløjtes i gang kl. 19.30.



Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER