Håndbold Nyheder

Randers HK giver favoritværdigheden til NFH

Optaktsmeddelelse:

3. gang vi skal op imod stærke Nykøbing Falster

Dårligt er pigerne kommet retur fra Sverige, hvor de i weekenden spillede første kamp i EHF gruppespillet, før de igen skal rette fokus mod næste opgave.

Onsdag d. 11. januar er der ultravigtige point på spil i Primo Tours Ligaen mod et stærkt Nykøbing Falster hold.

“Det er tredje gang i denne sæson vi møder Nykøbing Falster. Efter pokal kvartfinalen på Falster venter der os nok et revanchelysten hold dernede i Scanlines Arena,” siger Jeppe Vestergaard og tilføjer:

“Det er et rigtig klasse hold, som vi skal op imod. Som altid skal vi holde et vågent og skarpt øje med Mulle og Gravholt, men også de to svenske landsholdspillere, Johanna Westberg og Nathalie Hagman, er ved at have fundet sig godt tilpas i Syddanmark. I weekenden uddelte holdet store tæsk til russiske Lada. De er klare favoritter til opgøret, men vi vil forsøge at lave overraskelsen endnu en gang på Falster,” slutter han.

Kampen spilles kl. 19.30.

Kathrine Heindahl (#36), Randers HK. Kamp i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Randers HK og Team Esbjerg i Arena Randers, Randers, Danmark, den 8.11.2016. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.

Kathrine Heindahl (#36), Randers HK. Kamp i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Randers HK og Team Esbjerg i Arena Randers, Randers, Danmark, den 8.11.2016. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.