|
-
de nye håndboldregler
Håndboldreglerne
er blevet lavet om.
-
i de allerførste håndboldregler var der faktisk
slet ikke omtalt nogen dommer. Spillerne dømte selv
og kun hvis der var noget, man ikke kunne blive enige om,
trådte en såkaldt "opmand" til og afgjorde
tvisten.
Sådan
er det ikke længere - håndboldreglerne er efterhånden
blevet ganske omfattende. Til gengæld er de - ligesom
dommerne - bedre end deres rygte.
op
til denne sæson er der lavet en række ændringer
i reglerne - DHFs regelfortolker Johny Taumann har skrevet
en nogenlunde letforståelig oversigt, som herunder bringes
i næsten fuld længde - hvis man følger
meget med i håndbold, bør man næsten sætte
sig nogenlunde ind i de nye regler
1
Frikast ved afslutning af kampens halvlege
Hvis et frikast skal udføres ved afslutningen af en
af kampens halvlege (eller af en forlængelse), er det
ikke tilladt at udskifte nogen spiller med undtagelse af en
enkelt spiller fra det kastende hold; - derudover skal kasterens
medspillere (ligesom modspillerne) placere sig mindst 3 m
fra kasteren.
Hensigten hermed er en hurtigere gennemførelse af sådanne
frikast.
2
Obligatorisk Time-out (standsning af spilletid - europamester.dk´s
bemærkning)- ved straffekast bortfalder *
Det er ikke længere obligatorisk, at dommerne skal give
time-out, når der dømmes straffekast. I stedet
forventes det, at dommerne kan vurdere og kun give time-out,
når der foreligger en betydelig forsinkelse før
straffekastudførelsen, og tidstabet vil være
un-fair for et af holdene.
BEMÆRK:* DHF har besluttet at følge det
Europæiske Håndbold Forbund og dermed fastholde
den obligatoriske Time-out ved alle straffekast i Håndboldligaen
og 1. division.
3
Tidtageren skal nu standse kampuret, hvis han fløjter
Når en tidtager (eller en observatør) fløjter,
- normalt for en team-time-out eller
en fejlagtig udskiftning, - skal kampuret standses øjeblikkeligt
uden at afvente et fløjt eller en bekræftelse
fra dommerne. Baggrunden er at undgå situationer, hvor
dommerne ikke har hørt fløjtet fra dommerbordet,
og kampuret fortsætter sin gang, selv om alle hændelser
efter fløjtesignalet er ugyldige (dog ikke de personlige
straffe!)
4
Antallet af spillere
På baggrund af erfaringer ved IHF-arrangementer og i
mange medlemslande er det blevet besluttet, at ændre
maximumantallet for et holds spillere fra 12 til 14.
BEMÆRK: DHF har besluttet at tillade anvendelse af 12
spillere + to U23 spillere i Håndboldligaen og 1. division.
I alle andre rækker/turneringer vil et hold fortsat
bestå af indtil 12 spillere.
5
Øget ansvar til den "ansvarlige" holdofficial
En spiller, der ikke figurerer i kamprapporten (på holdkortet),
er traditionelt blevet diskvalificeret, hvis han/hun indtræder
på banen.
Med det saglige formål at opnå en mere rimelig
straf for en administrativ fejl og at straffe den person,
der reelt er ansvarlig, vil reglen nu hedde, at den 'ansvarlige
holdofficial' i sådanne tilfælde gives en progressiv
straf i lighed med usportslig optræden.
Det samme gælder, hvis den "ansvarlige holdofficial"
ikke sikrer, at kun de indskrevne holdofficials og de deltagende
spillere opholder sig i udskiftningsområdet.
6 Piercing
Mange spillere anvender i dag piercing. I relation til håndbold
er der ikke fokus på piercing i munden eller under spilletøjet,
men "kun" den synlige piercing, der tillades, hvis
den kan tapes over på samme måde som en flad ring
eller lille ørenring.
7
Ulovlig brug af målfelt udløser nu et MÅLKAST
Situationer, hvor en angriber er indtrådt i målfeltet
(eller har berørt bolden i målfeltet)
og været årsag til et frikast til modstanderne,
har ofte givet anledning til uønskede
forsinkelser og korrektioner, da målvogteren oftest
havde bolden inde i målfeltet, men skulle placere sig
på et bestemt sted uden for målfeltet for at udføre
frikastet.
Med det formål at simplificere disse situationer skal
en sådan betræden af målfeltet
nu resultere i en fortsættelse med et målkast,
dvs. målvogteren kan udføre kastet fra et hvilket
som helst sted inde i målfeltet.
8
Diskvalifikation - en opstramning
Reglen om farlige handlinger, der indebærer en diskvalifikation,
har en tilbøjelighed til at blive opfattet som kraftfulde
og voldelige handlinger. Erfaringen viser, at en handling,
der kun indeholder en relativ beskeden indflydelse også
kan være særdeles farlig, hvis den foretages på
et tidspunkt, hvor modstanderen er forsvarsløs (springende/
løbende og derved ikke er i stand til at forudse handlingen
og derved ikke tilpasse sig den). En vanskelig, men nødvendig
opstramning af hensyn til spillernes helbred.
9
Fra frikast til INDKAST
I 2001 blev reglerne ændret således, at et frikast
ville være den normale måde at fortsætte
spillet, efter at bolden havde ramt loftet eller genstande
over spillepladsen. Erfaringen med denne regelændring
har vist, at utilsigtede og unfair placeringsmæssige
fordele kunne opstå.
Derfor ændres kendelsen fra et frikast til et INDKAST
fra det nærmeste sted på den nærmeste sidelinie
i forhold til det sted, hvor bolden ramte loftet/genstanden
over spil-lepladsen.
Indkastet kan udføres UDEN igangsætningsfløjt.
10
Returbold fra målramme
I tilfælde af frikast, straffekast, indkast og opgiverkast
har reglerne hidtil gjort det klart,
at den udførende spiller har lov til at berøre
bolden igen, hvis den returnerer fra modstandernes målramme.
Det samme gælder nu også for målkast.
11
Mulighed for udvisning + bortvisning i pausen
For nogle år siden, - da reglen om udvisninger for overtrædelser
begået uden for banen blev ændret, - blev det
overset, at reglen som konsekvens også skulle rumme
mulighed for at give udvisninger/bortvisninger for forseelser
i pauser.
Dette ændres nu og betyder, at reglen om personlige
straffe fremover gælder i hele kampen - altså
fra 00:00 til 60:00 inkl. pausen.
I praksis betyder det, at spillere og officials kan idømmes
advarsler, udvisninger, diskva-lifikationer i pausen - og
at disse straffe vil have effekt fra starten af 2. halvleg.
Spillere kan tillige - i pausen - tildeles en bortvisning
ved håndgribeligheder.
Før kampen kan der stadig anvendes advarsel og diskvalifikation.
12 Fra groft regelbrud til grov usportslig optræden
En diskvalifikation under en kamps sidste minut, - hvor det
forsvarende hold ved brutalt spil forsøger at forhindre,
at modstanderne opnår en "oplagt målchance"
eller i det mindste en god position for et skud på mål
- SKAL indberettes af dommerne efter kampen, således
at de ansvarlige turneringsudvalg (organer) kan tage yderligere
aktion mod den skyldige spiller.
Der er tale om en skærpelse af diskvalifikationen -
fra et groft regelbrud til grov usportslig optræden.
Strafudmålingen i selve kampen er den samme!
13
Opstramning - varskotegn
Gentagen forsinkelse af udførelse af opgiverkast, frikast,
indkast eller målkast skal også betragtes som
passivt spil - dvs. en mere skarp anvendelse af varskotegn.
Det betyder, at varskotegn samtidig med fløjt for opgiverkast
vil kunne forekomme.
14
Bortfald af anførere - ny lodtrækningsprocedure
Holdene skal ikke længere have anførere - lodtrækningen
skal inden kampen gennemføres i overværelse af
den "ansvarlige" holdofficial - eller en official
eller spiller på hans vegne.
Tidligere opgaver/rettigheder bundet til anførerrollen
bortfalder.
15
Udførelse af straffekast
Kasteren må placere sig ind til 1 m. bag straffekastlinien
16
Opgave i forbindelse med skadet spiller
Dommerne kan tillade, at to berettigede personer indtræder
på spillepladsen for at hjælpe/assistere en tilskadekommet
spiller.
Der er nu indføjet, hvorledes en holdofficial eller
en spiller skal straffes, dels hvis antallet af hjælpere
(to) overskrides dels hvis der tages kontakt til andre spillere,
dommere - dvs. der udføres andre handlinger end at
hjælpe den tilskadekomne!
17 Opstramning: Reglement for udskiftningsområdet
Det er fortsat kun tilladt, at én person står
op i udskiftningsområdet ad gangen!
Dertil
følgende skærpelse:
Spillere og officials kan ikke undslippe dommernes myndighedsområde
ved at forlade deres normale plads i udskiftningsområdet.
Muligheden for bestrafning her er også til stede, som
hvis forseelsen var foregået på banen eller i
udskiftningsområdet.
En holdofficial mister sin ret til at føre og lede
sit hold,
hvis han forlader udskiftningsområdet og indtager en
plads et andet sted.
18 Tilskuerfløjt kan udløse straffekast
Der kan dømmes straffekast ved fysisk indgriben - berøven
af oplagt målchance.
Det er nu udvidet til også at omfatte "fløjtesignal"
fra tilskuere, pludseligt strømsvigt (force majeure)
etc.
-----
Indlægget
her med regelændringerne vil i løbet af week-enden
blive lagt over på en temaside, sådan at det skulle
være lettere at finde. - nogle af vores brugere er nogle
frygtelige nørder. Til glæde for både disse
nørder og alle andre har IHF dommer Per Olesen, lovet
at stille sin viden til rådighed for besvarelse af evt.
relevante spørgsmål - man kan i givet fald sende
sit spørgsmål til info@europamester.dk.
Det skal dog understreges, at der med spørgsmål
menes spørgsmål om den praktiske fortolkning
af lovteksten ikke spørgsmål om rimeligheden
af den ene eller anden regelændring
|