|
Læs også Line
Daugaards egen historie om sit liv fra idol.dk
Line Daugaard er født 17. juli 1978 - en uge senere
end landsholdskollega Roslyng, og 5 dage senere end backen
Katrine Fruelund - som man kan høre på den charmerende
dialekt, er hun vokset op i Midtjylland.
Line er ud af en rigtig sports-familie, både hendes
far og farbror var i 60'erne og 70'erne lokalkendte i Midt-
og Østjylland for deres mange mål for (dengang)
jyllandsserieholdet Houlbjerg.
Line Daugaard har 3 søskende, storebror Niels Bo (f.
1976) har gjort en fin fodboldkarriere med kampe for Midjylland
og AGFs superligahold. Den næst-ældste af Daugaard
børnene har forstået at udnytte fodboldevnerne
til at få en masse gode oplevelser, Niels har således
spillet prof fodbold på Island og senest haft et halvt
års ophold i staterne, hvor han spillede soccer for
Minnesota Thunder. Lissom Line fravalgte en tilværelse
som fuldtidsprof, har osse brormand - der har afsluttet et
cand. oecon uddannelse - udtalt, at han har brug for andre
inputs end lige dem man får i fodboldmiljøet.
Udover
storebroren har Line en storesøster og en lillebror,
Marie Louise fra 1974 - den ældste af de fire søskendeog
efternøleren Søren, der er fra 1982, men tilbage
til Line, der jo er hovedpersonen i denne historie
Line
Daugaard havde både spillet fodbold og gået til
gymnastik inden hun som 8-9 årig begyndte at gå
til håndbold. her blev talentet hurtigt spottet og Line
var hurtigt på diverse kreds- og unionshold. Hun har
fortalt at tiden som ungdomsspiller var en lykkelig tid, hvor
mange gode venskaber, som stadig eksisterer blev grundlagt.
Helt rosenrødt har det dog ikke været, allerede
som 15 årig fik Line sin første korsbåndsskade,
som satte hende ud af spillet et års tid.
Det
var derfor en ukampdygtig Line Daugaard, der startede på
gymnasiets 4 årige team danmark forløb. Line
kom heldigvis i gang igen og her følger så Line
Daugaard fanklubbens version af historien om Line Daugaard
1995-1996
debut på u landshold og i 1. division
1996-1997 europamester og den anden korsbåndsskade
1997-1998 Ikast vinder det hele, Line takker
nej til landsholdet
1998-1999 ny klubtræner - lines første
pokal sejr
1999-2000 landsholdssdebut
2000-2001 droppet til OL
2001-2002 hjemme i Ikast
2002-2003 europamester igen
2003-2004 Mod nye mål
2004 OL - den ultimative triumf
2004 Skaden
2005 Fra succes til fiasko
1995-96 debut på u landshold og i 1. division
Som 17 årig ynglingespiller blev Line udtaget til det
danske ungdomslandshold. Årgangen inden Line talte navne
som Lotte Kiærskov, Kristine Andersen,
Karina Bjørn m.fl. og var sluttet meget flot
med en sølvmedalje ved U VM i Brasilien.
Den
nye årgang skulle dog vise sig ikke at stå tilbage
for de lidt ældre piger, men mere herom senere.
Efter
at Line i november 95 var debuteret på ungdomslandsholdet
fik hun den 11. marts 1996 debut på Ikast's førstehold,
der bl.a. talte navne som de to olympiske mestre Tonje Kjærgaard
og Kristine Andersen, den meget stærke Birgitte Hansen,
de svenske landsholdsspillere Kristina Jønsson (måske
den populæreste Ikast spiller nogensinde??) og Åsa
Eriksson kom først til året efter
Line
scorede 3 mål i sin debutkamp for Ikast og faldt hurtigt
ind i spillet, kort tid efter debutkampen spillede Line et
par ungdomslandskampe mod Tyskland, især i den sidste
kamp, hvor hun blev topscorer med 6 mål, var Line helt
på toppen.
I
de år var klubhåndbolden i Danmark totalt domineret
af Viborg, GOG og til dels det gamle københavnske storhold
FIF, men med Line på holdet fik Ikast dog bronzemedlajer
i 1996
For
Line Daugaard sluttede den første sæson dog ikke
med bronzemedlajerne i første division. I efteråret
96 skulle der være EM for ungdomslandshold, og for at
komme med skulle Danmark vinde et kvalifikationsstævne
på Bornholm i juni 96. Line Daugaard, som virkelig havde
udviklet sig meget af at spille med "de voksne"
var blandt Danmarks og hele stævnets allerbedste. En
af Line Daugaards største kvaliteter er at hun spiller
bedre jo mere der står på spil, mens visse spillere
bliver helt låst af nerver i afgørende finalekampe,
så elsker Line at spille håndbold, når der
står meget på højkant og ved finalekampen
blev Line da også dansk topscorer med 7 mål og
masser af flot spil i sejren over kroatien
se
Jyllands Postens gamle artikel om Line daugaards debut
for Ikast
se
også artiklen fra Line daugaards debut
i Europa Cup håndbold - en debut med mål og
super spil fra Line
1996-97 europamester og den anden korsbåndsskade
Da sæsonen 1996/97 startede havde Line Daugaard et stort
hovedmål og et næsten ligeså stort delmål.
Hovedmålet hed en tur til Afrika med ungdomslandsholdet,
der skulle spille om Verdensmesterskabet for U-hold i Elfenbenskysten
- delmålet var europamesterskabet for u-landshold
Det
første delmål klarede Line i fineste stil, U-landsholdet
vandt nemlig i september måned Europamesterskabet i
Polen.
I
Håndboldligaen, som dengang hed 1. division gik det
også fint for Line og for Ikast, der satsede kraftigt
på at bryde Viborg dominansen i toppen af dansk håndbold,
holdet lå sæsonen i gennem i toppen af rækken
og internationalt vandt holdet i første runde af City
Cup over et hold fra Bosnien.
Så
skete det.
I
starten af 1997 blev Line for anden gang i sin karriere ramt
af en korsbåndsskade, denne gang i det andet ben og
sikke en nedtur.
Pga
skaden mistede Line U VM, selvom Line kun var 18 år
var hun allerede en vigtig brik på Ikast's hold, der
uden Line kun blev nummer 4 i første division og tabte
relativt klart til Frankfurt i City Cup finalen
Ikast's
træner svenskeren Tomas Ryde, som havde afløst
Johny Hviid Jensen sagde eftersæsonen op i frustration
over de dårlige resultater, den ny træner var
Per Jessen, og det var slet ikke så dårligt skulle
det senere vise sig
1997-98 Ikast vinder det hele, Line takker
nej til landsholdet
Den nye træner Per Jessen var ikke særlig kendt
i den store offentlighed og med Line daugaard langtidsskadet
var forventningerne til Ikast ikke de største
Men
holdet gjorde det bare fremragende - Line som fra sin første
korsbåndsskade af bitter nød havde lært
at genoptræne - var snart tilbage på holdet og
Ikast spillede en forrygende sæson. I dag er Ikast/Bording
sikkert Danmarks populæreste hold, ligesom fx. Liverpool
og Arsenal i England har vundet flere fodboldmesterskaber
end Manchester United, så er United alligevel holdet
med langt de fleste tilhængere. På samme måde
i Danmark, selvom fx. Viborg har vundet mange flere mesterskaber
end Ikast, så er Ikast holdet med langt de fleste tilhængere
udenfor klubbens geografiske nærområde.
jeg
tror grundlaget til den popularitet blev lagt i sæsonen
97-98, hvor Ikast med Anja Nielsen på højre fløj
og Line Daugaard på venstre spillede teknisk flot håndbold
i et tempo, der får en formel 1 racer til at minde om
en snegl. Stort set hver gang Ikast gik på banen fik
tilskuerne en superkamp og det var da også i foråret
1998 at landstræner jan Pyttlich første gang
udtog Line til landsholdet.
Da
Line jo lige var kommet tilbage fra en langvarig skade valgte
hun imidlertid at sige nej tak til landsholdet - tænk
på at Line stadigvæk kun var 19 år og elskede
håndbold, det må have været svært
at sige nej til Pyttlich, men det var et klogt valg, - det
hårde program kunne måske have fået skaden
til at bryde op igen og så havde alle vi håndboldfans
ikke fået alle de lækkerier som Line senere har
vist os at se.
Ikast
vandt i foråret 1998 Danmarksmesterskabet for første
(og hidtil eneste) gang ved at vinde 25-19 og 31-24 over Viborg,
især Tonje Kjærgaard, som blev kåret til
Året Spiller, viste spil i verdensklasse i finalekampene,
men både Line og Anja Nielsen spillede bestemt også
en stor rolle for sejren.
Læs
Jyllands Postens gamle artikel om semifinalen
mod Frederikshavn
-
og artiklen Sande
Mestre
Internationalt
slog Ikast også helt i gennem i 1998. Efter to spændende
semifinaler mod russiske AKVA Volgograd mødte Ikast
for andet år i træk Frankfurt i finalen om City
Cup trofæet. Og denne gang var det Ikast der vandt!!
I den første kamp på udebane stod der 23-22 indtil
få minutter før tid, så holdt Per jessen
en time-out og så vandt Ikast 27-22 takket være
scoringer af Line og Anja.
Returkampen
skulle spilles den 16. maj, kampen blev afviklet i et fyldt
Herning Messecenter med bl.a. statsminister Poul Nyrup Rasmussen
på tilskuerpladserne vandt Ikast 29-22 i en kamp der
aldrig for alvor spændende
Også
i 1998 var Ikast holdet kendt for sit gode sociale sammenhold
- læs Jyllands
Postens gamle artikel om Håndboldholdet der var
til Sussi og Leo koncert
1998-99 ny klubtræner - lines første pokal
sejr
Desværre stoppede den succesrige Per Jessen som
træner - Per Jessen brød sig vist ikke så
meget om al den meget focus, der er på de store navne
- som et led i en større trænerkabale havnede
Brian Lynghols afløser i Viborg, Lars Friis Hansen,
i Ikast.
På
banen satte trænerskiftet ikke de store spor, Daugaards
rivende udvikling fortsatte og Ikast holdet viste herligt
kontrhåndbold af høj klasse. For første
gang nogensinde deltog holdet i Champions League og efter
en fantastisk kamp mod ukrainske Motor Zaporotsje blev Line
igen ringet op af Jan Pytlick.
Se
Jyllands Postens referat
fra kampen mod Motor Zaporosje, november 1998
Selvom
det kørte for Line på håndboldbanen følte
hun sig imidlertid stadig hverken fysisk eller mentalt klar,
så igen sagde Line nej tak
Pokalturneringen
havde dengang en anden form end i dag, man sluttede med et
week-end stævne, hvor semifinalerne blev spillet lørdag
og finalen søndag.
I
januar 1999 vandt Ikast pokalfinalen for anden gang i klubbens
historie. Kampen vil først og fremmest blive husket
for Sara Hansens fantastiske præstation. Sara var året
før kommet til Ikast fra Thisted som afløser
for Line. I pokalfinalen mod FIF måtte Ikast desværre
undvære anføreren Tonje Kjærgaard og Lars
Friis satsede ved at sætte Sara til at spille streg
for vist nok første gang i sit liv. Og det må
man sige at hun gjorde med succes, Ikast vandt finalen med
24-22 og Sara spillede ganske enkelt sit livs kamp og blev
fuldt ud fortjent kåret som "Årets Pokalfighter"
- for første og eneste gang med ALLE AFGIVNE STEMMER
(!!!) fra sportsjournalisterne.
Se
den gamle
artikel om Pokalfighter Hansen
Line
spillede nu også rigtig godt, gennem forårets
kampe var Line gang på gang blandt holdets bedste og
man begyndte at ane at Daugaard udover at være et unikt
talent også var en spiller gjort af det helt rigtige
vinder-materiale - Line havde det som en fisk i vandet i de
store kampe, mens hun den gang nogen gange kunne falde lidt
ud i de mindre betydende kampe, et godt eksempel på
at Line allerede dengang havde et meget højt niveau
var champions league kvartfinalen mod Dunafer, som Ikast desværre
tabte - men hvor Daugaard iflg. de gamle avisreferater spillede
lige til landsholdet
Se
avisartikel
fra kvartfinalen mod Dunafer
I
Danmarksturneringen stod sæsonens DM finale for andet
år i træk mellem Ikast og Viborg, denne gang trak
Viborg det længste strå efter to kampe
artikel
DM-finale
nederlag mod Viborg
1999-2000 landsholdssdebut
I sommeren 1999 blev tredje gang lykkens gang for Jan
Pytlick, endelig sagde Line Daugaard "ja-tak"
til landsholdet og blev udtaget til den forolympiske håndboldturnering,
hvor hun den 8. september 1999 debuterede på landsholdet
i en kamp mod Norge. Danmark vandt 28-24 og Line fik efter
kampen mange klap på skulderen for sin debut.
læs
Jyllands Postens gamle
artikel om Lines landsholdsdebut
På
turen til Australien delte Line Daugaard og Chrisitna Roslyng
pladsen som venstre fløj. Hoffmann og Lone Matthiasen
Scaclione, deltog ikke i turen. som det ellers tidligere har
stået i dette indlæg.
Hjemme
igen fortsatte Line med at spille den ene gode
kamp efter den anden for Ikast, som i mellemtiden var
kommet til at hedde Ikast/Bording, og hun blev som ventet
udtaget til Jolly Cup (det som svarer til nutidens E Box Cup),
hvor hun spillede nogle gode kampe, ikke mindst i finalen
mod Frankrig, som danmark vandt bl.a. takket være en
fin præstation af Line Daugaard
Op
til VM udtagelsen var der lagt op til et kapløb mellem
Christina Roslyng og Line Daugaard om, hvem der skulle supplere
Anette Hoffmann på landsholdets venstre fløj.
Da Anette Hoffmann der havde været småskadet hele
efteråret endelig sendte afbud blev begge udtaget til
VM, der skulle afvikles i både Danmark og Norge
Line
Daugaard var glad for at komme til VM, men typisk for den
sympatiske Line var hun også meget ked af det på
Anette Hoffmans vegne.
Læs
Jyllands Postens gamle artikel om "debutanter
med selvtillid" og feature-artiklen
om Line, som den scenevante debutant.
VM
turneringen blev ikke den helt store succes for danmark, det
som man var begyndt at kalde "det nye landshold"
vandt store sejre i de indlende kampe, der fandt sted i Kolding
området, men røg ud i kvartfinalen mod de senre
sølvvindere fra Frankrig.
Holdets
nye stjerne Lotte Kiærskou brændte et straffekast
i kampens døende sekunder og så tabte de danske
piger omkampen.
På
klubplan fortsatte sæsonen allerede mellem jul og nytår
med en pokalsejr for Ikast over Viborg - I Europa deltog Ikast
i pokalvindernes europacup, - efter sejre over hold fra hhv.
Slovenien og Jugoslavien skulle Ikast i kvartfinalen op mod
rumænske Otelul Galati. Lige op til kampen sprang bomben
om at Line Daugaard forlod Ikast efter sæsonen.
læs
Jyllands Postens gamle
artikel om Lines klubskifte til Brabrand
Der
var forskellige skriverier om årsagerne til Line's klubskifte
- uenighed om en kontraktforlængelse er en mulighed,
under alle omstændigheder var det sikkert sundt nok
for Line at prøve sig selv af væk fra de trygge
rammer i Ikast - hun skulle jo senere vende tilbage i en endu
stærkere udgave, så alt i alt var det nok slet
ikke så dårligt at Line flyttede hjemmefra mors
Lisbeths kødgryder og startede på Århus
Kunstakademi
Under
alle omstændigheder spillede Line selvfølgelig
sæsonen færdig for Ikast - I Champions League
blev endestationen Valencia i semifinalen, mens holdet blev
slået ud af FIF i DM semifinalen. Slået ud er
måske et forkert ord, Ikast vandt nemlig i første
omgang finalepladsen, men en protest fra FIS træner
Per Skårup i forbindelse med en time-out situation blev
taget til følge og FIF vandt omkampen.
Line
havde dog den personlige triumf at hun blev udtaget til Året
All star
hold
2000-2001
droppet til OL
Efter en "team-buildings" tur til USA uden Daugaards
deltagelse og en efterfølgende træningslejr på
Sydfyn blev det i starten af august offentliggjort, at Line
Daugaard IKKE var udtaget til OL. Landstræneren havde
i stedet udtaget Anette Hoffmann og Christina Roslyng til
de to pladser på venstre fløj, Daugaard måtte
tage til takke med en tjans som trænings-spiller.
Selv for en Line Daugaard, der altid tænker på
andre før hun tænker på sig selv, må
det have været en svær pille at sluge, udadtil
- og måske også indadtil - accepterede Daugaard
dog hurtigt tingenes tilstand, flere af hendes fans var lammede
og mente at Pyttlich havde lavet en bytter for at Line to
gange havde takket nej til landsholdet. I dag - i bagklogskabens
lys - skal vi fans måske være glade for at Line
ikke kom med til OL - det er jo ikke let at vide, hvordan
tingene var gået, HVIS hun var kommet med, men een ting
er sikkert: Line lod sig ikke slå ud af OL skuffelsen,
tværtimod var det som om hun tog nedturen som en udfordring
til at blive endnu bedre (!!!)
I
Ikast havde Line været en blandt mange dygtige spillere,
i Brabrand var hun STJERNEN, der trods sine bare 22 år
skulle lære fra sig og give rutine til mere eller mindre
uprøvede ligaspillere som bl.a. Mette Meldgaard, Stine
Frank og i første del af sæsonen også Trine
Jensen. En opgave som Line på trods af Brabrands placering
i bunden løste på flotteste vis og det var derfor
ikke uventet at Line var tilbage på landsholdet til
årets Jolly Cup og det efterfølgende EM i Rumænien,
som desværre blev et kæmpemæssigt dansk
flop, som vi ikke skal komme nærmere ind på her
- men hvem husker ikke kampen mod Rumænien, hvor danmark
en overgang havde 3 spillere vist ud på een gang og
målene piskede ind om ørene på stakkels
Lene rantala og Karin Mortensen.
Hjemme
igen efter EM havde Brabrand IF skiftet træner - landsholdets
videomand Niels Chr. Pedersen overtog det århusianske
forstadshold uden at det dog gjorde den store forskel, holdet
havde ikke rutine til ligaen og rykkede ud igen efter en enkelt
sæson
Læs
jyllands postens gamle artikler om kampe mod hhv frederikshavn
og randers,
der var to af lyspunkterne i en hård sæson for
de blå.
Da
Brabrands nedrykning var en kendsgerning, kom det ikke som
den store overraskelse at aviserne kunne melde at Line skiftede
tilbage til
Ikast, en udmelding der kom dagen efter at man kunne læse
om ansættelsen
af Christian Dalmose
2001-2002
hjemme i Ikast
Fra
starten af sæsonen var Line hjemme i Ikast. På
et hold, som var forstærket med superstjerner som Kjersti
Grini og Grith Jurack, var Line fra starten af en af holdets
bedste, selvom selvtillid nok ikke er noget, der nogensinde
at have været en mangelvare hos Daugaard (det er der
i hvert fald ingen grund til), så var det som om, der
var kommet endnu mere af den med hjemkomsten til Ikast. Selvtillid
er måske et lidt forkert ord, da det kan associere til
selvglæde, det som karakteriserer Daugaard, at det lader
til, at hun ved hvad hun kan, det var op til VM i 2001
at Line kom med den flotte udtalelse om forpligtelsen overfor
eget talent. Det var osse ved VM i Italien, at man så
for alvor så "den nye" line Daugaard, der
vokser med opgaverne og spiller bedre og bedre jo mere der
står på spil.
Fløjpladsen på landsholdet blev ved det VM delt
nogenlunde ligeligt mellem Roslyng og Daugaard, som begge
var blandt de bedste på det nye danske hold, som sluttede
på fjerdepladsen. Jyllandsposten sammenfattede efter
VM Daugaards indsats således: Aggressiv, pågående
og holdets mest stabile fløjspiller. Kom af uransagelige
årsager aldrig på banen i nederlaget til Rusland,
og blev parkeret på bænken det meste af Frankrigs-kampen.
Ligesom Roslyng blev hun mod slutningen af turneringen lukket
ned af de modstandere, der havde disciplin til at mandsopdække
den danske venstrefløj.
I kampen om tredjepladsen, som efter den ene omkamp efter
den anden endte med et 40-42 nederlag til Jugoslavien, var
Line Daugaard klart bedste danske spiller ikke så meget
på grund af målene og spillet, men fordi Line
kampen i gennem lyste af spilleglæde, selvtillid og
vindermentalitet.
En dansk spiller, det kan være ligemeget hvem, brændte
en friløber i en situation, hvor Line Daugaard var
løbet med op og SKREG på bolden, Pgl. spiller
skød selv og brændte den chance som sikkert kunne
have afgjort kampen, var det bare så typisk at Line
stak hende hånden i returløbet på vej hjem.
Hvordan kan man andet end beundre en person, der i den grad
evner at støtte og hjælpe i en helt extrem presset
komkurrencesituation.
Pokalturneringen blev, som den nye tradition åbenbart
foreskriver, afgjort mellem jul og nytår og i en fyldt
Århus Arena vandt Ikast en fortjent og meget sikker
sejr over de evige rivaler fra Viborg med hele 26-17. Finalens
bedste spiller var den "genopstandne" svenske keeper
Krisina Jønsson. Hele Ikast holdet spillede godt -
også Line Daugaard
Fra starten af sæsonen havde Ikast skiftet træner
Lars Friis ud med den meget farverige Chrisitan Dalmose, der
selv har været topspiller. Dalmose blev straks meget
populær og han førte da osse Ikast til både
sejr i grundspillet og sejr i EHF cuppen, hvor holdet i kvartfinalen
sendte det tidligere storhold Podravka ud, i semifinalen mødte
man tyske Lützellinden, som bl.a. havde en vis Narcisa
Paunica på holdet. Line Daugaard scorede 6 mål
i den tv transmitterede hjemmekamp, hvor hun uden nogen sammenligning
var banens klart bedste spiller - en rigtig superdag var det
for alle os line-fans, det er fedt, når hun spiller
så godt. Finalen vandt Ikast over ungarske Graboplast.
Line Daugaard, der et par dage inden den første kamp
i Herning Messecenter var blevet kåret til Årets
Venstre Fløj i håndboldligaen, spillede igen
i finalekampene en dominerende rolle, efterhånden begyndte
det osse mere og mere at være Line pressen TV og pressen
spurgte/interviewede efter kampene. sejt gået af line,
når man tænker på alle de verdensstjerner,
der "konkurrerer" om opmærksomheden
I DM finalerne mødte Ikast endnu en gang Viborg, som
nok osse havde fået øjnene op for Line Daugaards
betydning på det stjernebesatte Ikast hold. Viborg dækkede
i begge finalekampe Line meget tæt i et bredt 6-0 forsvar
og resultatet blev altså osse, at det var Viborg HK,
der løb med guldet. Pga sejren i grundspillet var Ikast
dog alligevel kvalificeret til championns League (kvalifikations-runden)
2002-2003
europamester igen
På
landsholdsplan er der vidst ingen tvivl om at denne sæson
blev Line Daugaards hidtil bedste. Ved EM var der - af taktiske
grunde - ikke meget ved det danske fløjspil i de indledende
kampe, men man kan nok roligt sige at Daugaard tog revance
i semifinale og finale, hvor hun objektivt set, var suverænt
bedste danske markspiller. Ikke nok med at hun skovlede det
ene flotte mål efter det andet ind bag de fortvivlede
keepere, hun spillede vildt godt i forsvaret, hvor hun - som
altid - med fair midler var en af de allerbedste på
det danske hold, hun tog ansvar, hun tog straffekast, viljen
lyste ud af de flotte øjne, så hun da vist må
have sikret sig så mange plusser i landstrænerens
karakterbog, at hun allerede nu er sikker på OL deltagelse
med mindre, at hun brækker både arme og ben.
2003
startede som en blandet landhandel for Line Daugaard, der
gennem det meste af forårssæsonen var plaget af
en overbelastet lyske. Ind i mellem spillede Daugaard drømmebold
- jeg var selv i Ikast og se champions league hjemmekampen
mod polske Montex Lublin. I den kamp gjorde Line Daugaard
nærmest som det passede hende. Ser man en håndboldkamp
i TV ser man på mange måder bedre end når
man ser den live, tv viser super-slow af de bedste situationer
og har kammeraer placeret, så man kan se spektakulære
situationer fra flere vinkler. Men een ting kan TV ikke hamle
op med, den fantastiske stemning, der er til en håndbold
kamp i fx. Ikast hallen, når alting kører for
hjemmeholdet, den skal opleves live - selvom der også
er larm i Ikast hallen, kan man dog høre, hvad spillerne
råber til hinanden, man kan meget bedre se HVOR hurtigt
det egentlig talt går og hvor dygtige spillerne er.
Sådan
en ting som en lysken skade er en såkaldt overbelastningsskade,
dvs den opstår fordi spillernes fysik presses ud over
det anatomisk fornuftige, den eneste måde den slags
skader kan kureres på er derfor ved ro, ro og atter
ro. For en topspiller er det nok noget af det sværeste
af få midt i sæsonen,hvor man udsættes for
et stort pres - ikke bare fra klub og træner, men også
for ens egne ambitioner, Under alle omstændigheder blev
2. halvdel af sæsonen 2002/03 en pose blandede bolscher
for Line Daugaard. Ind i mellem var hun ude, fordi det simpelthen
ville være uforsvarligt at spille, ind i mellem fik
hun en blokade og spillede - nogen gange godt, andre gange
mindre godt.
Klubholdet
der udover de 4 europamestre talte spillere som Tonje Kjærgaard,
Grit Jurack og den på det tidspunkt helbredsmæssigt
nedslidte superspiller Kjersti Grini sluttede sæsonen
med semifinalenederlag til Krim i Champions League og DM finalenederlag
til Slagelse FH. Man skal ikke skamme sig over at tabe til
en bedre modstander, semifinalen mellem Krim og Ikast blev
betegnet som turneringens "moralske finale", og
selv med de guleste guleste Ikast briller må man erkende
at Krim var bedre.
Finalekampene
mod Slagelse var ganske jævnbyrdige, især den
første kamp i Slagelse - hvor Line Daugaard i parantes
bemærket spillede en superkamp -blev afgjort på
meget små marginaler.
Mens
Line i efteråret 2002 flyttede grænserne for hvad
fløjspil i moderne håndbold er, var foråret
2003 vel en personlig nedtur, men klubmæssigt var det
nu ganske flot klaret af Ikast at nå chl-semifinale
og presse slagelse til at spille op til deres bedste, før
det altså ende med sølv til Ikast
2003-04
Mod nye mål
Sæsonen
fik noget der lignede en katastrofal start for Line Daugaard
i en træningskamp mod Horsens et par uger før
turneringsstarten. Meget tidligt i kampen afslutter Line for
een gang skyld et indløb i et hopskud og i samme øjeblik
hun lander, skriger hun så man øjeblikkeligt
var klar over, at det her både var noget, der gjorde
ondt og noget, der kunne få katastrofale følger
for Line's sæsonplaner.
Heldigvis
var der en højere håndboldmagt der holdt hånden
over Line den dag - stik mod hvad hun selv ventede, viste
en undersøgelse nogle dage senere at knæet og
korsbånet ikke havde lidt alvorlig skade og efter en
lille måneds pause var Line med igen allerede fra anden
runde.
Efterhånden
som Daugaard fik kampe i benene blev hun bare bedre og bedre
og da TV sendte sæsonens første landskamp. Mod
Slovenien den 27. september var det den gode gamle Line Daugaard
der med sit smukke og besnærende spil brændte
gennem skærmen og ind i alle håndboldelskeres
hjerter. Line Daugaard er tilbage...
Efter
det gode spil mod Slovenien samledes landsholdet i starten
af november til den årlige E Boks turnering, hvor Jan
Pytlick normalt ser sine emner lidt an. I 2003 gjorde Jan
Pytlick en sjælden undtagelse, Line Daugaard blev udtaget
til VM inden den første kamp i E Boks overhovedet var
spillet, hvor var man bare stolt på Line Daugaards vegne
den dag!!
se
TV indslaget om Line's VM udtagelse her
Også
for Ikast havde Daugaard et stort efterår, kulminerende
den 1. oktober, hvor man besejrede Slagelse i pokalturneringens
kvartfinale. Pga skader på Ikast holdet fik holdet et
resultatmæssigt dyk senere på 2003, ved Masters
turneringen deltog Ikast/Bording med et hold uden bl.a. Trine
Jensen, Kristine Andersen, Paunica, Sanja Jovovic, Ana Vojcic
og Josephine Touray - det førte til at man fik Line
Daugaard at se som back, en opgave som Line Daugaard (selvfølgelig
) løste fremragende.
VM
blev ikke den store succes for det danske landshold, der i
sjælden grad var ramt af skader. Efter at have spillet
uafgjort mod Tyskland i den første kamp, hvor Line
Daugaard blev dansk topscorer og spillede en aldeles acceptabel
kamp, vandt Danmark over Kina og Elfenbenskysten, men tabte
klart til både Slovenien og Ungarn og måtte for
en gangs skyld rejse hjem efter den indledende runde. Daugaards
personlige VM: mod Tyskland spillede hun en udmærket
kamp men blev i dele af pressen, som ikke er klar over at
en håndboldkamp afgøres over 60 minutter, pga
en misset straffekast i kampens sidste minutter nærmest
gjort ansvarlig for det mistede point. Mod Kina og Elfenbenskysten
spillede Danmark - trods sejre - ikke godt, heller ikke Line
Daugaard, som ikke fik meget at arbejde med, og som forekom
bundet taktisk på hænder og fødder, så
der ikke var plads til de improvisationer, som er en af den
intelligente Daugaards stærkeste sider. Mod Slovenien
gik det bedre og mod Ungarn var Line Daugaard bedste danske
spiller.
Lige
meget hjalp det - Danmark tabte of for første gang
i mere end 10 år var landsholdet slået ud af VM
efter den indledende runde.
Hjemme
fra VM deltog Ikast igen i 2003 i årets pokalfinale,
der som den nye tradition byder blev spillet i Arenaen i Århus
mellem jul og nytår. Efter at have domineret første
halvleg tabte Ikast i anden halvleg kampen på gulvet
og Viborg vandt den første af årets tre titler.
Line Daugaard spillede, som mange andre på ikast-holdet,
ikke en af sine bedste kampe.
Kampen
skulle vise sig at blive den folkelige Christian Dalmose's
sidste kamp som cheftræner. Efter at det i efteråret
2003 blev offentliggjort at Dalmose ikke skulle fortsætte
i Ikast var Dalmose ellers fortsat som cheftræner -
som man næsten kunne sige sig selv, viste det sig at
være et meget dumt sted at spare på udgifterne.
Dalmose, der åbenbart i sin egen bevidsthed var blevet
større end hele Ikast holdet, forsøgte tilsyneladende
at trække både spillere og sponsorer med sig til
sin nye klub Ålborg DH.
Mellem
jul og nytår stod den ellers meget afholdte cheftrænes
illoyalitet så lysende klart for Ikast/Bording's ledelse
at man nytårsaftensdag valgte at bortvise Dalmose.
Dalmose
overtog kort tid efter træningen i Ålborg DH og
opgav derefter et sagsanlæg mod Ikast/Bording, som end
ikke ville betale Dalmose løn for resten af sæsonen.
En kedelig sortie for en træner, der i hvert fald blandt
tilhængerne havde vundet stor popularitet.
Ikast
havde ansat svenske Magnus Johansson som afløser for
Dalmose. Johansson ønskede imidlertid at færdiggøre
sit svenske engagement inden sin tiltræden, hvorfor
man istedet ansatte norske Morten Fjeldstad med en fortid
som herretræner i Bjerringbro, som midlertidig cheftræner.
Fjeldstad
fik en fantastisk start som Ikast træner. Allerede et
par dage efter sin tiltræden i klubben vandt holdet
Champions League hjemmekampen mod Buducnost Monet, week-enden
efter blev de regerende champions league mestre fra Krim sat
til vægs med 27-24 i Ljubljana. At sejrene kom i land
stort set med de samme 6 markspillere på banen gennem
hele kampen og at Ana Vojcic i Krim kampen havde stået
intet mindre end formidabelt, tænkte man som tilhænger
ikke meget på lige i de dage.
Efterfølgende
tabte Ikast godt nok hjemmekampen mod Viborg og CHL udekampen
mod Motor Zapororozhye, men så fulgte 5 rekord store
ligasejre på stribe. 41-21 over Sønderjyske,
36-29 over Randers, 35-27 over Ålborg, 38-19 over SK
Århus og 32-18 over Kolding IF. Sejre som var blandt
de største i ligaen i den sæson, men også
sejre som tærede utrolig hårdt på stamspillerne,
der stort set kørte for fuld damp gennem alle 60 minutter
i alle kampene.
Efter
et rimeligt nederlag til Krim gik gassen da også fuldstændig
af ikast ballonnen i løbet af februar 2004. Efter et
ti måls nederlag i Viborg tabte et hold i total opløsning
med 19-31 i Podgorcia, hvor man året før havde
vundet Champions League turneringens kvartfinale.
Efter
de dårlige resultater og ikke mindst måden de
var blevet til på og efter at kemien mellem spillere
og Fjeldstad tilsyneladende var på nulpunktet, blev
Fjeldstad erstattet af Ole Damgaard.
Damgaard
som allerede boede i Ikast, var godt nok træner i Silkeborg/Voel,
men en god bekendt af klubben - faktisk så god, at han
var ansat til at være Magnus Johanssons assistenttræner
fra og med sæsonen 2004-05. Som assistenttræner
for Damgaard valgte man den lidt ældre, men meget rolige
Jesper Johnsen med en fortid bl.a. i Skovbakken.
Damgaard
og Joensen startede med at sikre Ikast/Bording adgang til
CWC turneringen via en sejr over Motor Zaporozhye i Champions
League gruppespillets sidste kamp. Det var ikke bare sejren,
der var positiv, det var også spillet, som første
gang i lang tid hang Ikast holdet sammen. Line Daugaard havde
personligt spillet glimrende under Fjeldstad, der skal mere
end en dårlig træner til at ryste Line, men mod
Motor var Line nu endnu bedre end hun havde været i
de andre kampe i februar.
Som
bekendt redede Damgaard og Joensen hvad reddes kunne for Ikast
holdet i resten af sæsonen. Ganske vist nåede
man for første gang i flere sæsoner ikke DM finalen,
men begge semifinalekampene mod Viborg (22-23 i Viborg og
30-30 i Ikast) var særdeles jævnbyrdige, sejren
kunne være gået til begge sider. Efterhånden
er det ved at være så længe siden at Ikast
har slået Viborg, at det vist mere var i kraft af en
psykologisk overskud end noget andet at Viborg vandt semifinalen
og senere altså blev danske mestre.
Internationalt
vandt Ikast/Bording Cup Winners Cup efter sejre over Ferrobus
Mislata, Metz og Hypo. For Line Daugaard fans var især
udekampen mod Ferrobus (som desværre ikke blev sendt
på TV) og hjemmekampen mod Metz mindeværdige.
Line scorede i de to kampe hhv. 8 og 9 mål og var helt
suveræn.
På
landsholdetså man ikke meget til Daugaard i foråret
2004. Det var dog af en ganske god årsag - Line Daugaard
spillede simpelthen så godt, at hun nærmest kun
blev udtaget hver anden gang, Jan Pytlick brugte både
mod Ungarn og Sydkorea "andendagsgildet" til at
se Henriette Mikkelsen og Christina Roslyng an. Begge er meget
dygtige håndboldspillere og det var Jan Pytlicks utaknemmelige
opgave at vælge hvem af dem, som skulle være reserve
for Line Daugaard under OL.
Efter
en træningslejr i Svendborg udtog Jan Pytlick den 6.
juli 2004 OL holdet, som også til dette OL blev offentliggjort
ved et pressemøde på Hotel Svendborg. Den 7.
juli. var pressemødet - Denne gang var Line Daugaard
med.
2004
OL - den ultimative triumf
Selvom
Line Daugaard lige siden 2002 havde været det suveræne
førstevalg på landsholdets venstre fløj
og vel, firkantet sagt, blot skulle holde sig skadesfri for
at komme til OL, så var virkeligheden for både
Line Daugaard og Line's mange fans, at man til det sidste
var nervøs og ikke turde tage noget for givet. Ikke
en enest af de eksperter som vovede at gætte på
Ol holdet inden udtagelsen forelå havde ikke Line Daugaard
med i truppen - alligevel var det helt sikkert en lettet Line
Daugaard som forlod træningslejren og lige akkurat nåede
at fejre sin 26 års fødselsdag inden hun den
18. juli mødte til fællestræning i Roskilde
og efterfølgende fire-nationers turnering i Frankrig...
Under
træningslejren i Roskilde gav Daugaard et telefon-interview
til Ikast Avis, hvor man både fornemmer lettelsen
over udtagelsen.
Turen
til Frankrig resulterede i 2 lovende sejre over vm-finalisterne
Frankrig og Ungarn og et lidt foruroligende nederlag til Brasilien.
Den
allersidste prøve inden EM, turneringen, Junckers Scandinavian
Open, og en landskamp mod Norge forløb nogenlunde -
Line Daugaard imponerede ikke særligt, men alle vidste
at Line ville blive meget bedre når det gik løs
for alvor og for Danmark som hold, var det vigtigste om Kristine
Andersen blev klar - det gjorde hun, og det tror jeg var en
af grundene til at Danmark vandt i Athen. Kristine Andersen
kom forbløffende hurtigt i kampform, og den danske
bagkæde faldt turneringen i gennem foruroligende i kvalitet
når Katrine Fruelund, Kristine Andersen eller Mette
Vestergaard skulle have et hvil.
ankomsten
Landsholdet
ankom omkring den 10. august til Athen - Selvom Danmark regulært
havde floppet ved VM i Kroatien pegede tre af de ti trænere
landstrænere inden turneringen på Danmark som
guld favorit, andre tre - bl.a. Jan Pytlick - troede mest
på guld til Ungarn, to troede på Spanien, mens
kun den sydkoreanske træner Young-Chul Lim pegede på
Sydkorea.
Alligevel
tror jeg mange af de danske spillere gerne på forhånd
havde solgt turneringen for en bronzemedalje - som fan var
det i hvert fald et brændende ønske, at Line
efter at have misset OL 2000, måtte få en medalje
med sig hjem. Om så medaljen ville blive af den ene
aller anden karat betød inden turneringen mindre.
OL
blev selvfølgelig dækket massivt af alle tv-stationer,
indmarcen var utrolig flot, at vi herhjemme vidste at vores
idol var midt i det hele og fik oplevelsen på nærmeste
hold, gjorde bestemt ikke fornøjelsen mindre. At indmarchen
vitterligt HAVDE gjort indtryk på Daugaard blev allerede
dagen efter verificeret af TV
2
turneringen
starter
Danmark
skulle til alt held for de hjemlige tv-stationer spille deres
kampe om aftenen. Første modstander var verdensmestrene
fra Frankrig. Efter Frankrig skulle vi møde Sydkorea
så med den jævnbyrdighed, som efterhånden
er mellem de bedste hold i Verden kunne Danmark sagtens risikere
at stå med 0 point efter de første to kampe.
Sådan
gik det heldigvis ikke - Mod Frankrig var landsholdet overraskende
overlegne, teknisk har danskerne aldrig haft problemer med
at matche franskmændene, men fysisk har det nogle gange
knebet overfor de tårnhøje franske spillere,
men i OL kampen virkede danskerne simpelthen til at være
i bedre kondition end Wendling og co. Line Daugaard spillede
en aldeles udmærket kamp med fem scoringer på
fem forsøg og fik da også topkarakterer i de
danske aviser. Bedste spiller på det danske hold var
dog den nyslåede Ikast-spiller Karen Brødsgaard.
Brødsgaard har alle dage været en sand løvinde
i forsvaret, men i angrebet har hun nogle gange været
lidt let at aflæse - selv den mindste puslingekeeper
i Danmark ved at Brødsgaard 19 af 20 gange afslutter
i bunden af målet - mod Frankrig afsluttede Karen imidlertid
meget varieret og scorede 8 gange på 8 forsøg.
Alt i alt endte kampe 35-26 til Danmark - en perfekt start
(Line
Daugaards mål i kampen kan ses HER
og der henvises i øvrigt til OL
temaet )
Landsholdet
fik ikke lang tid at hvile på laurbærrene - to
dage efter gjaldt det den kamp, som landsholdet måske
havde forberedt sig allermest på. Korea spiller et helt
anderledes hurtigt og bolderobrende spil end europæiske
hold normalt møder.
Inden
OL havde Danmark spillet to kampe mod Korea - med Line Daugaard
på holdet havde landsholdet i Skive klaret 24-24, mens
andendagsgildet uden Line Daugaard gav store hug.
OL
kampen var naturligvis noget helt andet - efter at Danmark
havde været bagud det meste af kampen endte det 29-29
og til allersidst var Danmark tættest på sejren.
Line Daugaard spillede igen en god kamp - 3 mål blev
det til og Line havde stadig ikke brændt et eneste skud
i turneringen.
3.
OL modstander var Spanien, som modsat Danmark havde fået
en elendig start på turneringen. Uafgjort mod Angola
og et klart nederlag til Frankrig var det blevet til inden
kampen mod Danmark.
De
to hold stod ikke godt til hinanden og kampen blev aldrig
særligt velspillet og selvom sejren kun blev på
23-21 (14-8) var det heller ikke særligt spændende
- Danmark var simpelthen bedre end Spanien og når spanierne
på måltavlen lykkedes med at komme tættere
på vores landshold, skyldtes det mere at danskerne sløsede
end at spanierne spillede godt. Line Daugaard scorede 3 mål
- undervejs i kampen brændte Line sit første
forsøg i turneringen.
Efter
kampen mod Spanien var Danmark, som nu var 100% sikre på
en kvartfinaleplads, oversiddere i næste runde sålede
at der var 4 dage til den sidste kamp i puljen mod Angola
Videre
med stil
Inden
kampen mod Angola havde Korea vundet over Frankrig og - nok
så vigtigt - Ukraine havde i den modsatte pulje slået
Ungarn. Det første betød at Danmark skulle
vinde med 23 mål over Angola for at vinde puljen. Det
sidste at det ikke var særlig attraktivt overhovedet
at vinde puljen.
Med
Ungarn's andenplads i pulje B ville puljevinderne fra Danmarks
pulje nemlig komme i halvdel med Ungarn, mens 2'eren ville
"slippe" med at komme i pulje med Ukraine, som trods
sejren over Ungarn ikke blev regnet for at have samme klasse
som ungarerne.
Kampen
mod Angola - Line Daugaards landskamp nr. 100 - blev en flot
dansk håndboldopvisning. Lotte Kiærskou kunne
pga en skade ikke spille, det benyttede kristine Andersen
til at slå en tyk streg under sin position som Danmarks
suverænt bedste playmaker.
Det
var næsten som om, at man følte at landsholdet
måtte holde lidt igen for ikke at vinde med de famøse
23 mål - 38-22 endte det.
Line
Daugaard, som denne historie jo handler om, var igen blandt
de allerbedste på det danske landshold. Line blev med
7 mål dansk topscorer og blev efter kampen fremhævet
af Ulrik
Wilbek på TV 2 "Hun har spillet helt formiddabelt"
sagde Danmarks største håndboldekspert, der som
alle andre i hele håndboldverden var fuldstændig
rystet over, at nogen mennesker den ene gang efter den anden
kunne spille så fantastisk, som Line gjorde. "Jeg
vidste godt at hun kunne spille på dette utrolige niveau...men
at hun kan blive ved og ved, hun har jo nærmest ikke
brændt et skud i hele turneringen" sagde en imponeret
Ulrik Wilbek videre.
Op
til kvartfinalen mod Kina fik Line Daugaard en mindre skade
- "Line Daugaard sætter sig ud på bænken,
knuser en pose is med næverne og køler højre
lår...." og "Line Daugaard fik kun få
minutter inden hun fik problemer med hoftebøjerne"
kunne man bl.a. læse i aviserne om landsholdets træning
inden Kina kampen.
Line
Daugaard var ikke desto mindre med i startformationen, men
det blev kun til få minutter på banen og Line
havde ingen reel indflydelse på kampen.
Om
det var fordi Line Daugaard stort set ikke var med, er ikke
godt at vide, men kampen mod Kina blev i hvert fald aldrig
særligt god. Med en meget stærkt spillende Rikke
Schmidt i målet fik Danmark hevet en 32-28 sejr og en
semifinaleplads i land.
Landsholdet
har før spillet gode kampe mod Ukraine - og som regel
med Line Daugaard som en af de bedste. Nogen hold står
bedre til hinanden end andre og Ukraine ligger åbenbart
godt til Danmark, som gik ind til semifinalen som favoritter
og som levede helt op til favoritværdigheden ved at
spille den måske bedste kamp under OL....efter en jævnbyrdig
1. halvleg foldede landsholdet hele potentialet ud i 2. halvleg,
som blev en smuk håndboldkamp, som man aldrig helt vil
glemme. Selvfølgelig først og fremmest fordi
Danmark vandt og Line Daugaard spillede så godt, men
også fordi at holdet lykkedes med alle de ting som de
havde trænet. Ukraine havde nogle af de største
navne i håndbold på holdkortet, men Danmark var
både individuelt, men ikke mindst som hold betragtet
lang bedre end Ukraine. Landsholdet var fuld fortjent i finalen,
medaljerne var i hus og Line Daugaard havde været en
af holdets allerbedste spillere - det kunne ikke være
meget bedre.
finalen,
festen og farvel til landsholdet
"Jeg
har set en guldmedalje, jeg har smagt på den og jeg
vil gerne have en til mig selv" sagde Line Daugaard før
finalekampen, som blev spillet på OL's sidste dag.
Danmark
havde kun vundet een eneste guldmedalje under OL i Athen,
så selvom spillerne nok (forhåbentlig) ikke kunne
mærke det hele vejen ned til Athen, så var der
vist en masse forventninger om guldmedaljer blandt de over
to millioner danskere, som satte sig foran fjernsynet til
transmissionen af OL finalen mellem Danmark og Korea.
Kampen
var en gentagelse af OL finalen fra 1996 og semifinalen fra
Sydney i 2000, så det var koreanerne som havde revance
til gode og favoritter var det danske hold ikke inden kampen,
Danmark og Sydkorea havde været turneringens bedste
hold, men målt over 60 minutter havde koreanerne været
en tand bedre end danskerne i den første kamp.
Finalen
blev mere spændende end nogen gyserfilm, føringerne
skiftede kampen i gennem og hver gang man troede, at nu ville
det ene af holdene vist tage afstand, slog det andet hold
kontra og selvfølgelig endte kampen uafgjort. Uafgjort
blev også de 2 gange omspil, som blev mindst ligeså
dramatiske som den ordinære kamp. højdepunkt:
da Line Daugaard trådte i karakter og i nogle gyldne
minutter var tæt på at afgøre det hele,
men ingen højdepunkter uden nedture, undervejs i kampen
kom Kristine Andersen galt afsted med sit knæ - Kristine
Andersen havde efter en total spoleret sæson fået
et fantastisk comeback under OL, hvor hun blev bedre og bedre
som turneringen skred frem og hun fandt sin fantastiske topform
- det gjorde ondt at se Kristine Andersen blive hjulpet fra
banen.
Straffekastkonkurencen
afgjorde kampen til dansk fordel - Karin Mortensen blev med
sine redninger dansk matchvinder, men Line Daugaard var blandt
de udvalgte som kastede straffekast og hun svigtede ikke tilliden.
Selvfølgelig
er man også nød til at nævne Katrine Fruelund,
som var finalens helt store spiller - 15 mål i en olympisk
finale, det er vist ikke sket før.
I
alt kom 3 spillere fra det danske hold på All Star Team
- Line Daugaard, Katrine Fruelund og Rikke Schmidt. Line var
den eneste genganger fra EM 2002 All Star holdet - det var
rigtig flot
Detvar
første gang i OLs mere end 100-årige historie,
at et land havde vundet guld i en holdsport tre gange i træk
. ikke en gang USAs basketball hold har præsteret sådan
et hattrick som dansk håndbold fuldførte i Athen.
Meget
meget flot af dansk håndbold...og så på
en måde tror jeg mange af Line Daugaards fans er pisseligeglade
med holdet i 1996 og i 2000 - det her var det hold vores idol
spillede på, nu hvor Line er stoppet på landsholdet
bliver hun måske aldrig verdensmester for landshold,
men hun er olympisk mester og det er trods alt det største.
Mit og mange andre håndboldelskeres idol Line Daugaard
fra Ikast - europamester og olympisk mester og på begge
turneringers all star hold, hun er da bare for sej.
Mediecitronen
blev virkelig presset til det sidste efter landsholdets triumf
- der blev sendt direkte TV fra holdets sejrsmiddag på
sejler-pladsen i Athen og ved hjemkomsten var alle aviser,radioer
og tv-stationer til stede - det sidste man så til Line
Daugaard var da hun sammen med fru Daugaard blev interviewet
udenfor lokalet hvor Ikast Kommunes officielle modtagelses-ceremoni
blev holdt. "I Ikast er de gode til at fejre nogen, som
har vundet noget, det er jeg rørt over, men når
det er sagt så savner jeg at komme hjem og sove i min
egen seng" var Daugaards sidste udtalelse i forbindelse
med OL 2004.
Klubberne,
som trods alt er spillernes daglige arbejdsgivere, havde undværet
deres spillere i lang tid, og der var ikke noget at sige til,
at alle klubber, som havde en guldvinder på holdet gerne
ville benytte lejligheden til at spille en opvisningskamp
eller to. Ikast som sammen med Viborg var holdet med flest
guldvindere (Line, Kristine Andersen, karin Mortensen, karen
brødsgaard og Trine Jensen) spillede allerede samme
fredag, som spillerne var kommet hjem om mandagen en opvisningskamp
i Randers. Kampen blev imidlertid uden Line Daugaards deltagelse.
Ved
EM i 2002 havde Line Daugaard pådraget sig en lyskenskade,
som hun aldrig helt var kommet over. I foråret 2003
havde Daugaard siddet en del udenfor men i sæsonen 2003-04
spillede Line Daugaard, med undtagelse af den allerførste
ligakamp mod Aalborg, samtlige kampe for Ikast-Bording. Ikke
en eneste gang i den længste sæson nogensinde
meldte Line forfald. Ikke mindst i efteråret 2003 var
Ikast meget hårdt ramt af skader, men Daugaard stillede
op hver gang. Ingen andre end Line Daugaard selv ved hvor
ofte hun har spillet med store smerter, den omstændighed
at hun ikke een eneste gang svigtede sine medspillere og sine
fans siger noget om, hvilken slags menneske Line Daugaard
er. At hun heller ikke brugte det som argument i sine lønforhandlinger
med Ikast i efteråret 2004 siger noget om en håndboldspiller
og et menneske for hvem loyalitet og trofasthed ikke bare
er tomme ord man fyrer af, men noget man gør, noget
man er.
Det
hårde program ved OL havde ikke været godt for
skaden, og det stod hurtigt klart at Line Daugaard ikke ville
være klar til sæsonpremieren - til champions league
kval-kampene i oktober lød de første udmeldinger
om varigheden af Daugaards skade.
Inden
man kom til oktober dukkede Line Daugaards navn igen op i
de store overskrifter. Det siges at folk som levede da den
amerikanske præsident John F. Kennedy blev skudt i 1963
aldrig har glemt, hvor de opholdt sig den november-dag, hvor
attentatet fandt sted. På samme måde vil Line
Daugaards fans nok aldrig glemme, hvor de var den september
dag, da Line tonede frem på alle TV stationer og meddelte,
at hun indtil videre stoppede som landsholdsspiller
se
DR's indslag om Line Daugaards landsholdsstop
Line
Daugaards landsholdsafbud ramte som et knytnæveslag
i ansigtet, men da man først havde sundet sig lidt,
kunne man egentlig godt se, at det måske havde været
undervejs - ugen forinden var Line Daugaard citeret for en
udtalelse om, at det var klubben og ikke landsholdet, som
betalte hendes løn.
Siden
2000 havde Line Daugaard's håndboldmæssige mål
været OL 2004. EM i 2002 og udtagelsen til All Star
team havde været en sød sejr ovenpå den
bitre og ufortjente (og derfor for Line sikkert endnu mere
bitre) nedtur ved OL 2000 udtagelsen, men EM sejren havde
ikke så meget som et sekund slukket Daugaards olympiske
ambitioner. Der har næppe været mange dage fra
efteråret 2000 til udtagelsen i juli 2004, hvor Line
Daugaard ikke har tænkt på OL - ved hvert eneste
afsavn var en OL billet trøsten, ved hver eneste uheld
var det frygten for en skade op til OL, der først for
gennem hovedet på den gennemsympatiske håndboldspiller.
Line Daugaard er næppe mere overtroisk end andre mennesker,
men når det gjaldt OL så har der med stor sandsynlighed
været ting man ikke måtte tænke, drømme
man ikke måtte drømme...fordi hvad nu hvis.
Daugaard
nåede sit OL - den guldmedalje, som hun i årevis
ikke turde tænke på lå hjemme i skuffen.
Det må have givet et utroligt vaccum. Man skal tænke
på at idræt på Line Daugaards niveau ikke
bare er talent. Talent er en absolut nødvendighed,
men derudover skal der arbejdes helt ude på ens ydepunkt,
trænes til det sortner og lidt mere, når man ikke
er til træning skal der følges kostplaner og
alt skal passes ind til håndboldprogrammet. Line Daugaard
har en gang udtalt, at hun er glad for at hendes kæreste
selv er håndboldspiller for ingen "almindelige"
mennesker forstår hvad der kræves - det er garanteret
rigtigt, hvem ville finde sig i at undvære sin kæreste
så mange dage om året, som landsholdsspillerne
er til samlinger osv. Det kræver sikkert at man har
prøvet det på sin egen krop for at kunne klare
det i længden.
Line
Daugaard har næppe skænket EM i Ungarn een eneste
tanke før en gang i september 2004 - da hun "opdagede"
at hun skulle spille EM i Ungarn, tror jeg Line har tænkt
alt det sure, men da hun jo havde vundet sin guldmedalje,
har der ikke været nogen drømme om medaljer og
sportslige højdepunkter, som kunne bringe balance i
vægtskålen. Line Daugaard har formentlig kun tænkt
på de sure ting omkring det at være landsholdsspiler
fordi mht de søde ting havde hun fået opfyldt
sin ambition, hun havde nået sit mål.
Derfor
er der ikke noget at sige til at hun sendte afbud til EM -
Line Daugaard har sikkert været ked af at skuffe Jan
Pytlick og undskyldt at hun ikke længere havde lysten/sulten.
Der stod i al fald i aviserne, at Line Daugaard ikke havde
smækket med nogle døre og at hun selv oprigtigt
ønskede at komme tilbage til landsholdet, hvis lysten
kom tilbage.
Selvfølgelig
er det trist at en så fantastisk spiller, som sandsynligvis
vil fortsætte med at blive bedre og bedre de næste
3-4 sæsoner, ikke længere vil spille på
landsholdet. At gætte på om Daugaard vender tilbage
eller ej, vil ikke være seriøst, når man
ikke kender hende, men det er ikke forkert at håbe det.
skaden
Til
alt held havde Ikast-Bording - vistnok i forbindelse med Kristine
Andersens langvarige skade - startet et samarbejde med den
fynske fysioterapeut Lisa Thomey. Thomey lavede et individuelt
genoptræningsprogram til Line Daugaard og efter en masse
hårdt arbejde, var der for første gang i to år
tale om en regulær forbedring af lysken-skaden. Pga
behandlingen var helt ny var der ikke rigtig nogen som turde
gætte på, hvornår Line Daugaard ville vende
tilbage.
Et
uheld under genoptræningen, hvor Line Daugaard under
en gymnastik øvelse vrikkede om på hælen
udsatte hendes comeback yderligere, men den 13. november 2004
- 76 dage efter OL finalen var Line endelig tilbage. Ikast
havde fået en meget dårlig start på sæsonen,
men efter at Kristine Andersen havde gjort comeback i pokalsejren
over Viborg ugen forinden, kom Line tilbage med en sejr over
topholdet fra Aalborg DH. Sammen med Line Daugaard var optimismen
tilbage i Ikast....Første halvdel af sæsonen
var slut, Line Daugaard skulle for første gang sdien
1998 ikke til en slutrunde i december. Til gengæld slulle
hun forhandle med Ikast-Bording om en forlængelse af
kontrakten, der var indgået før EM 2002 og som
varede til udgangen af 2004-05 sæsonen.
Siden
Line havde indgået den sidste kontrakt var lønniveauet
i ligaen steget ganske betydeligt - samtidig var Line Daugaards
betydning for Ikast-Bording og hendes markedsværdi som
håndboldspiller steget støt, så der var
lagt op til en pæn lønstigning til Line Daugaard,
da klubben meldte ud i pressen, at lønningerne i klubben
var for høje.....heldigvis ser det pr. 5.12.2004 ud
til at parterne finder hinanden. Selvfølgelig skal
Line Daugaard belønnes for sin store spillemæssige
fremgang og selvfølgelig skal klubben føre en
ansvarlig udgiftspolitik - det ville netop være uansvarligt
ikke at betale for en spiller som Line Daugaard, som er en
nøglespiller og nøgleperson på Ikast-holdet
------
2005
fra drømmehåndbold til drømmende håndboldspillere
Efter
at Line gjorde comeback den 13. november 2004 i ligasejren
over Aalborg, var der dømt EM pause.
Et
undertippet dansk landshold tog til slutrunde, for første
gang siden VM i 97 var hverken Line Daugaard eller Christina
Roslyng med. I stedet blev den danske venstre fløj
passet af Henriette Mikkelsen og Laura Danielsen.
Danmark
gjorde det forbavsende godt og fil sølvmedaljer ved
EM, men altså uden vores helt.
Mellem
jul og nytår spillede Ikast pokalfinale mellem Horsens,
Ikast skulle inden for en uges tid spille pokalfinale, ligakamp
mod Slagelse og Championsleague kampe mod Dunaferr og fik
den værst tænkelige start.
Efter
at have spillet en ren ud sagt dårlig kamp og været
bagud fra start til slut tabte man Pokalfinalen mod Horsens.
Til
gengæld gav den første ligakamp i 2005, på
udebane mod Slagelse, et overraskende point til Lines hold
og Champions League kampen mod Dunaferr gav Ikast en flyvende
start på året. 28-27 efter 6 mål af Line,
som levede op til sit ry om altid at spille godt i Arena.
Også
de næste kampe i Champions League - mod Buducnost og
Astroc Sagunto og igen mod Buducnost gav sejre. Line scorede
i disse kampe 5, 6 og 6 kasser og var en overgang oppe blandt
de mest scorende i Champions League turneringen.
Den
12. februar spillede Ikast ude mod Dunaferr. Efter 9 sejre
på stribe måtte Ikast nøjes med det ene
point, både Daugaard (4 scoringer) og Ikast spillede
for så vidt en god kamp. Ved pausen førte man
14-11, men så var det som om en klap gik ned for hele
holdet. En periode på 5-10-15 minutter hvor man spillede
rent ud sagt med hovedet under armen, blev karakteristisk
for Ikast Bordings forår og kostede ugen efter det uafgjorte
resultat mod Dunaferr et stort nederlag til Astroc Sagunto.
Ikast førte 17-15 ved pausen, men tabte 30- 37 og man
anede, trods udmeldinger fra klubben om at nerderlaget var
uden betydning, hvor det bar hen.
Et
nederlag er aldrig uden betydning i topsport og den gode stime
var brudt, holdet tabte i CHL turneringen til HYPO i kvartfinalen
og åbningskampen i den nye hjemmebane i det renoverede
sportscenter Ikast blev tabt til GOG. 32-34 og pladsen i slutspillet
hang i en meget tynd tråd.
Set
i bakspejlet er det ikke for meget at sige at Ikast i januar
og indtil udekampen mod Dunaferr i februar spillede måske
det bedste klubhåndbolld i europa, men efter nederlaget
til Astroc Sagunto sivede skete der et eller andet med moralen
på holdet. Vi ved ikke hvad det var som gjorde at Ikast
pludselig fik disse blavk outs men holdet var bestemt ikke
uheldige med at komme i slutspillet - GOG var givetvis et
stærkere hold end Ikast, da sæsonen sluttede af.
I
slutspillet kom Ikast, da GOG i sidste runde snublede i Viborg,
men holdet var kun blevet nr. 4 - den dårligste placering
i mange år.
Ikke
desto mindre startede man friskt ud og spillede uafgjort på
udebane mod Slagelse i den første semifinale. Igen
blev det 25-24 i en kamp, hvor Line scorede 3 gange, men som
nok mest huskes for røde kort til både Ana batinic
og til karen Brødsgaard.
Selvom
alle - også fra Slagelse - kunne se at det røde
kort til bati var helt urimeligt, måtte Ikast stille
op uden Bati i returkampen, hvor Kristine Andersen og Josephine
Touray spillede deres sidste kamp for Ikast. Navnlig Kristines
afbud var selvfølgelig meget følelsesladet.
Slagelse
vandt med 33-29 i en kamp, som aldrig for alvor var spændende.
-------
2005
- 06
I
mellemsæsonen i sommeren 2005 havde Line Daugaard i
dels en velgørenhedskamp for sclerose.info, dels i
Kristine Andersens testimonialkamp i Sindal vist ualmindeligt
gode takter og Line var da også i sæsonstarten
meget meget skarp.
8
gange scorede Line i sæsonpremieren mod SønderjyskE,
som var nyoprykkere og som stillede med et på papiret
ganske stærkt hold med bla. Marina Rokic, Branka Jovanovic,
Åsa Kønsberg, Gro Knutsen, Susan Andersen etc.
Der
var med andre ord bagt op til en meget stor sæson.......
andet
materiale om Line Daugaard:
Line's
egen historie fra idol.dk
Caroline
Frøstrup har skrevet en stil om Line Daugaard:
Portræt af Line Daugaard
Cecilie
Larsens månedsopgave om Line Daugaard og Ikast-Bording.
OL -mesteren
inden
Line Daugaard startede på sin læreplads lavede
hun en personlig hjemmeside udformet som en ansøgning
om elevplads - siden er desværre lukket, men forsiden
kan ses her **
**
Line Daugaards egen side lå oprindeligt på en
anden adresse, hvorfra europamester.dk sikrede filerne for
eftertiden, vi synes bare ikke vi vil åbne for hele
siden uden Line's tilladelse
|
