Stine

Ryan Zinglersen nød modstanderens polerede spil

Lørdag eftermiddag tabte Randers HK med 34 – 22 til FC Midtjylland i kvindernes Primo Tours Liga. For Randers HK var slutspillet uopnåeligt allerede inden kampen, men cheftræner Ryan Zinglersen var alligevel skuffet over, at pigerne fra Randers ikke kunne levere mere i dagens kamp. Han udtaler til Randers Amtsavis efter kampen mod FCM:

”Det er uacceptabelt. Jeg forsøgte virkelig før kampen at motivere alle til at gå ind og levere en acceptabel præstation, på trods af at vi selvfølgelig var skuffede over at gå glip af slutspillet efter resultatet fredag aften.

Ryan Zinglersen understeger dog, at FC Midtjylland spillede en rigtig god kamp. Han var ganske imponeret over, hvordan de kunne lægge presset de rigtige steder fra alle positioner. Han erkender, at han til tider nød modstanderholdets flotte håndboldspil. Han udtaler:

”Så selvom man taber en kamp, kan det faktisk være en fornøjelse at stå og se et hold spille så fint og poleret håndbold.”

Randers HK møder på torsdag Silkeborg-Voel i sidste kamp, men kampen er uden betydning for holdet.

[caption id="attachment_24846" align="alignnone" width="300"] Ryan Zinglersen (EVENTMEDIA/Allan Jensen).[/caption]


Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER