Håndbold Nyheder

Rygte: Spansk KIF-stjerne til Barcelona med øjeblikkelig virkning?

FC Barcelona står og mangler en venstre back efter at danske Lasse Andersson er ude med en knæskade.

FC Barcelona har, ifølge JydskeVestkysten, udset sig KIF Kolding Københavns spanske Antonio Garcia som den erstatning. Avisen erfarer, at Garcia mandag tog til Barcelona for at få en aftale på plads.

Antonio Garcia som langt fra har præsteret på et højt niveau i KIF, skifter angiveligt til Barcelona med øjeblikkelig virkning. Han skulle så have lavet en aftale med den spanske storklub for resten af sæsonen, ifølge JydskeVestkysten.

Garcia, som var udset til at skulle være den helt store stjerne i KIF i denne sæson, har blot lavet 46 mål i 23 kampe.