Emilie

Saugstrup fra U19 til U21-landsholdet

18-årige Magnus Saugstrup fra Aalborg Håndbold var egentligt udtaget til U19-landsholdet, som senere på sommeren spiller VM i Rusland, men bliver nu forfremmet.

Grundet Jonas Tidemands knæskade har træner Claus Hansen valgt at tage Saugstrup med istedet. Den unge aalborgenser skal derfor, sammen med sine holdkammerater Simon Jensen og Christian Hald, til VM i Brasilien med U21-holdet. Saugstrup bliver dermed den yngste spiller på holdet.

U 21-landsholdet møder Chile, Korea, Algeriet, Argentina og Frankrig i den indledende pulje ved VM i Brasilien som spilles 20. juli - 2. august, men inden da går turen til  Scandinavian Open i Norge i midten af juli.

Det er ikke længe siden, at det blev offentliggjort, at unge Saugstrup skrev kontrakt med Aalborg, men er dog i næste sæson udlejet til Team Vesthimmerland, som spiller i 1. division.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER