Stine

Secher: Vi arbejder på den største sæson i HC Midtjyllands historie

Cheftræner i HC Midtjylland, Morten Secher, ser i dag frem mod den kommende sæson på klubbens hjemmeside. Han løfter sløret for, at klubben arbejder på at skabe den hidtil største sæson i klubbens historie. Det skal bl.a. ske ved nye spillere i truppen og en optimeret organisation.

Spillemæssigt har holdet fra HC Midtjylland forsøgt at dele opstarten op i mindre dele. Morten Secher siger til klubbens hjemmeside:

"Spillemæssigt har vi fokuseret meget på vores forsvar, som erfaringsmæssigt kræver lang tid, før det kan præstere maksimalt og på vores angrebsaftaler. Vi har forsøgt at dele vores opstart op i mindre dele med hver deres fokus for at nå gennem det hele på den relative korte opstartsperiode."

Derudover har træneren selvfølgelig fokuseret på at få de nye og gamle spillere knyttet tæt sammen:

"Det spillemæssige har selvsagt været meget i fokus, men det er for os meget vigtigt, at vores spillertrup bliver harmonisk og sammenhængende."

HC Midtjylland har en hård start på sæsonen. De møder BSV i Super Cuppen, senere Skjern i 1/8 finalen Santander Cup og Ribe-Esbjerg i den første ligakamp.

 



 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER