Stine

Sejr vigtig for moralen i SK Aarhus

Cheftræner for SK Aarhus, Jesper Holmris, var en særdeles tilfreds mand efter søndagens sejr over Silkeborg-Voel. Pigerne fra Aarhus har ikke fået den bedste start på sæsonen, og en sejr var vigtig for moralen hos Aarhus-pigerne, pointerer cheftræneren. Jesper Holmris betegner det selv som lidt af en overraskelse, og han udtaler efter kampen:

"Det er jo en overraskelse, måske ikke en kæmpe en af slagsen, men vi trængte til en sejr efter en hård uge siden vores nederlag i Viborg, hvor vi i perioder dumpede helt ud af kampen."

SK Aarhus kom godt fra start i kampen, og allerede efter fem minutter var holdet foran 4 - 1. Cheftræner for Silkeborg-Voel Jakob Andreasen tog  hurtigt en timeout, hvorefter hans hold kom bedre med i kampen, men alligevel fik SK Aarhus hevet sejren hjem forholdsvist sikkert..

Silkeborg-Voel har til denne sæson indhentet flere prominente navne, bl.a. Stine Skogrand og Louise Lyksborg, og sejren giver SK Aarhus troen på flere point. Jesper Holmris udtaler:

"På gode dage kan vi slå hold som Silkeborg-Voel, og måske også nogle af de endnu bedre hold, men vi ved godt, at vi skal kæmpe rigtig hårdt for pointene, og der skal sådan en indsats her til, før det kan lade sig gøre."

SK Aarhus har i denne sæson tabt til hhv. Randers HK og Viborg HK, og de møder på onsdag Team Esbjerg på udebane i Primostoursligaen.

 

[caption id="attachment_20051" align="aligncenter" width="300"]Foto: Eventmedia Foto: Eventmedia[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER