Stine

Silkeborg-Voel forberedt til fingerspidserne

Om en halv time mødes Silkeborg-Voel og Ringkøbing Håndbold i damernes håndboldliga. Silkeborg-Voel mistede i sidste kamp point til rivalerne fra SK Aarhus, og det er et hold, som er top motiveret og top forberedt forud for aftenens kamp. Cheftræner for Silkeborg-Voel, Jakob Andreasen, har respekt for modstanderen og har selvfølgelig lagt mærke til, at vestjyderne tog point fra selveste Viborg i forrige kamp. Han siger til klubbens hjemmeside:

"Ringkøbing har et godt hold, og de viste i weekenden, at der ikke er nogen hold, der er sikre på point mod dem, da de spillede uafgjort med Viborg HK."

Forud for denne sæson skiftede hele tre spillere fra Silkeborg-Voel til Ringkøbing Håndbold. Det er de fodrappe bagspillere Camilla Maibom og Amanda Brogaard samt fløjspilleren Michaela Ek. Jakob Andreasen siger om mødet med de gamle kendinge:

"De har fået tre gode spillere i Michaela Ek, Camilla Maibom og Amanda Brogaard, og som hold har de nogle helt klare styrker. Det er et hold, der spiller hurtigt, er gode i kontraspillet, og som spiller aggressivt i forsvaret. Når de kommer op at køre i et højt tempo, er de rigtig gode, og det skal vi være klar på. Og det er vi."

 

[caption id="attachment_24204" align="aligncenter" width="204"]Camilla Maibom skiftede inden denne sæson fra Silkeborg-Voel til Ringkøbing Håndbold. Camilla Maibom skiftede inden denne sæson fra Silkeborg-Voel til Ringkøbing Håndbold.[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER