Håndbold Nyheder

Simone Rasmussen: “Gode til at lægge nederlaget bag os og komme videre”

Ringkøbing Håndbold fik som bekendt en ordentlig øretæve, da de i deres sidste kamp i Primo Tours Ligaen tabte stort til Odense Håndbold op hjemmebane.

Nederlaget betød, at de lyserødeklædte vestjyder er sikker på at skulle spille nedrykningskampe og Lars Rasmussens tropper kan nu gå ind til hver eneste kamp med intet at tabe.

“Jeg synes, vi er gode til at lægge nederlaget bag os og komme videre. Det er en kunst at komme videre og jeg tænker, vi skal give den maks gas på torsdag. Vi vil gå på banen med en tro på, vi kan vinde, og vi har jo alt at vinde”, siger fløjspilleren Simone Rasmussen til Ringkøbing Håndbolds hjemmeside.

Vestjydernes næste kamp er på torsdag, hvor København Håndbold venter i Frederiksberg-Hallerne klokken 19.30.

Foto: PalmePhoto