Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Skideballe til det danske landshold

Det danske landshold måtte sande, at det blev til tre nederlag af tre mulige, da de tabte den sidste kamp ved Golden League-stævnet til de norske jenter.

Kampen endte 31-23 i norsk favør og det var absolut ikke en særlig tilfreds landstræner, som  efter kampen gav de danske piger en skideballe.

"Det har man altid brug for som hold, når man har tabt tre kampe. Det vil være underligt, hvis man ikke fik en", siger landsholds-playmakeren, Lotte Grigel til TV2 SPORT.

Hun blev bakket op af NFH-spilleren Sarah Iversen: "Jeg synes, det er fair nok. Vi laver nogle dumme fejl og det er meningen, at vi skal formindske fejlene, jo mere vi træner. Nogle gange er det meget sundt at blive rusket op, og det blev vi. Det er fint med mig", siger Sarah Iversen til TV2 SPORT.

[caption id="attachment_25327" align="alignnone" width="506"] Klavs Bruun Jørgensen. (Allan Jensen/EVENTMEDIA).[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER