Dennis Jensen

Slundt kræver sejr i Final Four

imagePå lørdag spiller Aalborg Håndbold pokalsemifinale mod Team TVIS Holstebro, en kamp hvor Morten Slundt forventer en tæt kamp, men også en kamp som bagspilleren forventer at Aalborg vinder.

Morten Slundt har siddet ude med en skade i fingeren mod Odder og mægtige Barcelona, men forventer at være klar til semifinalen i pokalturneringen.

Han udtaler til klubbens hjemmeside:
- Vi skal i finalen ved Final4 mod enten KIF Kolding København eller Skjern Håndbold, men vi ved også, at det bliver en tæt kamp mod Team Tvis Holstebro på lørdag. Vi har fået tre ud af fire point mod dem i grundspillet, men vi ved, at vi skal spille op til vort bedste for at besejre dem. Vi skal udnytte hjemmebanefordelen og forberede os bedst muligt på deres aggressive forsvarsspil samtidig med, at vi skal undgå at give dem mulighed for at løbe kontraer med Wiesmach og Bramming, siger den 30-årige bagspiller.

Kampen kan ses på TV2 og fløjtes i gang kl.16:10. Inden spilles den anden semifinale kl.14:10 mellem KIF Kolding København og Skjern Håndbold. Den kamp kan ligeledes ses på TV2.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER