Håndbold Nyheder

SønderjyskE med interessant udfordring i pokalturneringen

Optaktsmeddelelse:

I Santander Cup/Pokalturneringens 5. runde skal de lyseblå op i mod Hornslet fra 3.division. Holdet har været suveræn i 3.division indtil videre og vundet hele 16 kampe ud af de 18 kampe der er spillet. Med blot 4 runder tilbage er holdet så godt som sikker på at rykke op i 2.division. På Hornslet holdet finder man den tidligere SønderjyskE spiller Linda Assing Christensen.

SønderjyskE har 3 U18 spillere med i dette opgør, nemlig Anne-Sophie Johannsen, Camilla Hansen og Emma Skovmand. Truppen er ikke den bredeste i øjeblikket og derfor bliver det en balance mellem at vinde kampen, spare lidt på ressourcerne og give spilletid til de 3 unge U18 spillere. Man så i sidste runde af pokalturneringen, at toppen af 3.division bestemt byder på noget godt håndbold og kan drille selv de bedste hold, hvis ikke man har fokus på opgaven og gør det man selv er bedst til. Så der venter bestemt en interessant udfordring i 5. runde af Pokalturneringen.

Kampen spilles torsdag d.02.03 kl.19.30 i Hornslethallerne.