Lars Jensen

Stærk keeper til Randers Herre Håndbold

Pressemeddelse:

Oprykkerne har hentet 24-årige Rasmus Bech hjem fra norsk eventyr

Rasmus Bech har tidligere repræsenteret Aalborg Håndbold men jagten på mere spilletid bragte ham til norske Halden og et særdeles succesrigt ophold med oprykning, deltagelse i slutspillet og en imponerende kåring som bedste målvogter i den norske Liga.

Klar til Ligaen
Nu glæder ham sig til at møde udfordringerne i den danske Liga. – Efter mine år i Halden føler jeg mig nu klar til den danske Liga, siger Rasmus Bech, der har stor tro på at han og resten af Randers-mandskabet er klar til udfordringerne. – Niveauet i den danske Liga er ekstremt højt og der er mange dygtige spillere men vi skal nok få vores point, lyder forsikringen fra Rasmus Bech.
Han beskriver sig selv som en stor og rolig målvogtertype der er mere tænkende end udfarende og eksplosiv og med sine 198 centimeter fylder han godt op i målet. Træner Jesper Holm glæder sig over, at der opstod en mulighed for at supplere målvogterteamet med en anderledes målvogtertype end de øvrige i truppen. – Det er sådan en chance der pludselig opstår og så er det dejligt at vi med ekstraordinær hjælp fra sponsorerne har mulighed for at slå til, siger Jesper Holm.

En ordentlig bunke selvtillid
Han ser størrelsen som en force hos sin nye målvogter sammen med en evne til at forudse skuddene. – Han har en helt særlig attitude og udstråling og kan nærmest virke skræmmende på skytterne og så kommer han hjem med en ordentlig bunke selvtillid fra Norge, hvor han har været en vigtig brik i Haldens oprykning og siden deltagelse i slutspillet og hvor han også har været kåret som bedste målmand i den norske Liga, lyder det forventningsfuldt fra Jesper Holm.
Han og resten mandskabet har godt tre uger tilbage af forberedelserne til Ligapremieren hjemme mod Bjerringbro-Silkeborg og holdets nye keeper glæder sig til møde et forhåbentligt talstærkt publikum i sin nye hjemmebane Arena Randers. – Det bliver sjovt at møde de danske mestre i første kamp. Det er jo sådan en bonuskamp hvor det vil være fantastisk med en sejr men ikke nogen katastrofe at tabe, siger Rasmus Bech.

Rasmus_Bech

Rasmus Bech
Målmand
24 år
Tidligere klubber: Jarl Arden, Aalborg Håndbold, Halden,

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER