Dennis Jensen

Stregspiller forlænger i TM Tønder

ca518bf183c339c376b4bdc5c275df01_LSæsonen er slut i TM Tønder, hvor holdet var et mulehår fra at komme til at spille om oprykning til Boxerligaen.

Men forberedelsen er allerede startet hen i mod den nye sæson, hvor man har forlænget med forsvarskrumtap og stregspillet Anders Munch.

Sportschef Otto Lück siger til klubbens hjemmeside:
” Jeg er superglad for at kunne forlænge med Anders, intet mindre. Anders er en meget alsidig spiller. Ud over at være forsvarsklippe og en meget bevægelig stregspiller kan Anders spille alle andre positioner. Han går altid forrest, og hans indstilling og vilje er nærmest legendarisk. En rigtig klubmand, der er aktiv i Erhvervsklubben, i moderklubberne og sammen med Red Support. Samtidig får vi de næste to år også tilknyttet en rigtig god kammerat, der skaber sammenhold og god stemning.”

Samtidig udtaler Anders Munch selv:
”Jeg har nu spillet 3 sæsoner for TM Tønder og glæder mig til at være en del truppen de næste 2 år. I den tid jeg har været tilknyttet projektet, har vi gennemgået en rigtig god udvikling, er blevet mere professionelle, træner fokuseret og i det hele taget har klubben fået et løft. Jeg tror på konceptet og satser på, at vi i de kommende år kan lægge yderligere på.

TM Tønder sluttede denne sæson 1 point efter Skive som tog pladsen i oprykningspillet for næsen af sønderjyderne.

At Anders Munch har sine forcer i det defensive, understreges af at Munch har lavet 28 mål i 26 kampe for TM Tønder.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER