Benjamin

Suveræn opvisning af U 19 drengene

Pressemeddelelse:

Det var en af de kampe, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Jeg er virkelig imponeret over drengenes indsats.”

Landstræner Claus Hansen måtte knibe sig gevaldigt i armen, efter at hans hold søndag sidst på eftermiddagen ikke bare havde sikret sig adgang til kvartfinalen ved VM – holdet havde slet og ret udraderet Rumænien med 35-14 efter en indsats, der lå så tæt på det perfekte, som man kan forestille sig.

[caption id="attachment_3063" align="alignright" width="300"]© DHF © DHF[/caption]

Pausestillingen 15-8 fortæller historien om et koncentreret forsvar, som rumænerne hverken havde kollektiv fantasi eller individuel styrke til at lirke op – og det faktum, at rumænerne i kampene første tre kvarter blot scorede ti gange afspejler, at danskerne holdt koncentrationen og ærgerrigheden længe efter at kampen reelt var afgjort.

”Kampen i dag er et lysende eksempel på, hvor meget lettere, alting går, når man er fokuseret, koncentreret og klar fra start. Så glider det hele meget, meget nemmere,” siger en glad træner, der nu skal tune sit hold ind på det, der kan blive turneringens helt store clue – tirsdagens kvartfinale mod Norge.

”Kunsten må være at nyde sejren i dag og så få sat fuld fokus på nordmændene,” siger Claus Hansen videre, ”Jeg synes, Norge er gået enormt frem de seneste måneder og har aldrig set dem stærkere, og deres sejr på 35-25 over Frankrig i 1/8 finalen tidligere på dagen siger jo alt.”

Claus Hansens eget mandskab spillede også på toppen i 60 minutter, og skal man endelig pege fingre af noget, må det være, at rumænerne i 2. halvlegs 22. minut scorede to mål i træk.

Ellers var det ren dansk opvisning med et kanonforsvar og med en forrygende Kristian Stoklund Larsen til at drive angrebet frem i store dele af kampen.

Imponerende over hele linjen – fremragende spil og en suveræn indstilling

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER