Esben

Svær VM lodtrækning til danske piger

Fra DHF:

DANMARK HAVNEDE I EN SVÆR VM GRUPPE MEN EN OVERKOMMELIG TURNERINGSHALVDEL



Det danske kvindelandshold fik den sværest tænkelige gruppe-lodtrækning, da der i de smukke, historiske omgivelser på Koldinghus onsdag aften blev trukket lod til den 22. slutrunde om VM i kvindehåndbold.

Hjemmeholdet skal op imod Montenegro, Ungarn, Japan, Tunesien og Serbien, men Danmark er til gengæld havnet i den formodet svageste af de to turneringshalvdele.

På forhånd var Danmark placeret i Gruppe A, hvis kampe bliver spillet i Herning, mens Sverige skal spille i Gruppe B i Næstved, Tyskland i Kolding og Norge i Frederikshavn.

Lodtrækningen startede nedefra med seedningslag 6 og her havde lykkens gudinde i skikkelse af Camilla Andersen på forhånd sagt, at hun ville undgå at trække Serbien til Danmarks gruppe. Men det var lige præcis hvad den tidligere landsholdsspiller gjorde.

I lag 5 fik det danske hold også det stærkeste af de fire mulige modstandere, idet de afrikanske mestre fra Tunesien kom op af bowlen.

Fordelingen af hold fra 4. lag var knapt så uheldig for Klavs Bruun Jørgensens tropper. Her undgik danskerne Rusland, der kom i Gruppe D og i stedet blev det Japan, der kom i den svære gruppe i Herning.

Formstærke Ungarn kom herefter fra 3. lag og endelig lukkede lodtrækningen for Danmarks vedkommende med, at Montenegro blev modstanderen fra andet seedningslag.

Den samlede lodtrækning kom til at se således ud:

Gruppe A, Herning: Danmark, Montenegro, Ungarn, Japan, Tunesien og Serbien

Gruppe B, Næstved: Cuba, Sverige, Holland, Polen, Kina og Angola

Gruppe C, Kolding: Brasilien, Frankrig, Argentina, Korea, Den Demokratiske Republik Congo og Tyskland

Gruppe D, Frederikshavn: Norge, Spanien, Rumænien, Rusland, Puerto Rico og Kazakhstan

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER