Kim Møller

Sydhavsøerne til Fyn mod oprykkere

Team Sydhavsøerne har haft det svært mod oprykkere i denne sæson.

Sydhavsøerne er svære at blive kloge på. De seneste tre kampe har budt på hjemmebanenederlag mod oprykkerne fra Fredericia og Frederikshavn. Mellem disse kampe vandt de så ude mod det absolutte tophold fra Nordsjælland.

I alt har holdet vundet 4 og tabt 5 gange på deres ellers så stærke hjemmebane, mens de kun har tabt en udekamp og hele tre gange spillet uafgjort. SUS Nyborg er det eneste oprykkerhold, som Sydhavsøerne har slået hjemme, da det omvendte opgør sluttede 34-22. Nyborg har slet ikke kunnet få det til at fungere på det seneste, så der er håb om 2 point når de 2 hold mødes på fyn i dag.

Kun en enkelt kamp er tabt på udebane, og der er gode muligheder for at bibeholde den statistik. Det bliver dog en meget svær kamp på Fyn mod SUS Nyborg, et hold hvis kampe på hjemmebane altid er tætte. Således har de været tæt på mod flere af topholdene. I den omvendte kampe formåede vi at lukke effektivt ned for deres 7 mod 6 spil og vandt rimelig komfortabelt. På søndag skal vi dog være på et helt andet niveau, da SUS Nyborg vil komme med alt hvad de har, da de kæmper for at nå 11. pladsen i rækken der kan give dem kvalifikationskampe for at blive i 1. division, siger Sydhavsøernes sportchef, Morten Juul til klubbens hjemmeside.

SUS Nyborg og Team Sydhavsøerne spiller i dag klokken 14:30 i Ullerslev Kultur og Idrætcenter.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER