Esben

Talenttræning i fokus i Virum-Sorgenfri Håndboldklub

Pressemeddelelse:

I fremtiden sætter Virum-Sorgenfri Håndbold et øget fokus udviklingen af talenter. Et nyt elite-koncept med et stærkt trænerteam som fundament betyder, at klubben tilbyder spillerne både fysisk-, mental- og pladsspecifik træning, hvor særlig målmændene kommer i fokus.

I Virum-Sorgenfri Håndboldklub er vi fokuserede på vores mål. Vi vil levere tophåndbold og talentudvikling på højt plan. Dette kommer ikke til at ske, hvis man hviler på laurbærrene. I klubben har vi derfor skabt nogle rammer, der i fremtiden skal bidrage til at skabe et elitemiljø og en massiv talentudvikling i klubben.

”I VSH har vi allerede rigtig mange dygtige børne- og ungdomsspillere, og målet er, at de skal være med til at danne grobund for vores førstehold i seniorafdelingen de kommende år. Dette skal gøres igennem en række initiativer både på- og udenfor banen,” udtaler Sisse Bruun Jørgensen som er ungdomsformand i VSH.

Stærkt trænerteam
Det første element er i talent-setup-et er et stærkt trænerteam. Spillerne kan derfor se frem til stjernestøv, talentfulde og ikke mindst rutinerede trænere heriblandet vores danske damelandsholdtræner duo i form af Klavs Bruun Jørgensen og Søren Herskind, som skal stå i spidsen for U10-drenge. Derudover har klubben budt velkommen til et nyt ansigt i form af Dennis Schmidt, som er en talentfuld træner, der har sine håndboldrødder i Sønderjyske.
For hele tiden at sikre, at vi kan yde og levere den bedst mulige indsats for at nå vores mål, har vi stor fokus på at udvikle vores trænere med interne og eksterne kurser.

Fokus på fysisk- og mentalttræning
Det andet element i elite- og talentarbejde er, at det individuelle fokus styrkes. Klubben tilbyder spillerne både fysisk- og mentaltræning, som er vigtige elementer i at udvikle sit talent. Søren Holmgren, som er en eftertragtet coach hos mange professionelle elitesports udøvere er tilknyttet klubben i forhold til mental-træningen. Gennem Sørens online portal er det muligt at gøre spilleren kan arbejde individuelt med deres mentale styrke. Derudover er der tilknyttet en løbe- og fysisktræner, som de unge kan søge sparring hos og dermed forbedre deres fysiske tilstand, som er et fundamentet for udviklingen af de tekniske finesser.

Målmændene i fokus
Derudover har vi valgt at fokusere på vores målmænd i år, som ofte bliver glemt i den daglige træning – på trods af, at de har den mest afgørende position på banen. Hver lørdag vil der være målmandstræning med tidligere landsholdsmålmænd. Her kan nævnes Marie Møller, Peter Nørklit og Peter Henriksen.

”I VSH tror vi på værdien af at sætte fokus på den individuelle træning, så vi kan udvikle den enkeltes spillers talent. Vi mener, at målmandsposten ofte bliver overset og derfor har vi som klub valgt at gå forrest og sætte et stort fokus på, at tilbyde vores keepere et unikt koncept og de bedste læremestre, så de kan udvikle sig,” udtaler Sisse Bruun Jørgensen.
Med hjælp fra nuværende og kommende sponsorer og samarbejdspartnere vil vi bringe Virum-Sorgenfri tilbage på landkortet, som en klub, der udvikler morgendagens stjerner. Og med dette kan vi også skabe et fødegrundlag for vores seniorhold, så de kan spille sig tilbage til toppen af dansk håndbold.

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER