Benjamin

Team Esbjerg-profiler på vej mod comeback

Team Esbjergs forberedelser til en ny sæson i Dame Håndbold Ligaen går ind i den afsluttende fase med træningskampe mod Vipers Kristiansand torsdag aften i Ringkøbing og Ringkøbing Håndbold og Vejen EH i forbindelse med den kommende uges træningslejr i Lalandia Billund.

[caption id="attachment_2911" align="alignright" width="300"]© Team Esbjerg © Team Esbjerg[/caption]

Cheftræner Lars Frederiksen ser frem til at have en komplet trup til rådighed under opholdet i Lalandia. Målmand Kari Aalvik Grimsbø og forsvarschef Rikke Zachariassen er så langt fremme i genoptræningen efter fødsler, at de formentlig kan gøre comeback.

- Det ser fornuftigt ud med begge, idet de er så langt fremme i deres proces, at de kan være lidt med i træningskampene i næste uge. Vi bruger denne uge til at finde ud af, hvor langt de er, og allerede nu træner de med halvdelen af tiden svarende til 45-60 minutter hver gang, siger Lars Frederiksen.

I det hele taget strammer forberedelserne til, og det bliver A-kæden, der får spilletid mod den norske Postenligaen-klub, Vipers, i ROFI-Centret i Ringkøbing torsdag kl. 19.00. Emily Stang Sando, Maibritt Kviesgaard, Susanne Kastrup Forslund, Maja Bech Hansen, Estavana Polman, Susanne Madsen, Lotte Grigel, Johanna Ahlm og Tove Seest udgør truppen til kampen mod et norsk mandskab med flere danskere, heriblandt fløjveteranen Louise Pedersen, 34 år.

- Vi arbejder fortsat med at spille de nye spillere ind, og både de og de gamle spillere trives godt i truppen. Det er et rigtig godt incitament til at spille godt håndbold, at de er sammen med andre gode håndboldspillere og har en fælles interesse i at nå langt i deres karriere. Spillemæssigt er vi ikke, hvor vi skal være endnu, men det kunne vi heller ikke forvente. Vi har valgt at tage få skridt ad gangen og blive rigtig gode til det, vi arbejder med. Der er arbejdet meget med forsvarsspillet og med relativt få angrebsåbninger, ligesom konditionen og fysikken er prioriteret højt. Overordnet ser det rigtig godt ud, siger Lars Frederiksen.

Team Esbjerg møder i næste uge Ringkøbing Håndbold onsdag og Vejen EH torsdag, begge dage kl. 17.00. Den sidste uge op til ligapremieren mod Viborg HK lørdag den 7. september i Blue Water Dokken er helliget træning.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER