Stefan Holmager Larsen

Team Tvis Holstebro i problemer mod rumænere

Det blev aldrig til den forventede walk-over for håndboldherrerne fra Team Tvis Holstebro, da holdet på hjemmebane i Gråkjær Arena havde besøg af rumænske Stiinta Municipal Dedeman Bacau i EHF Cuppens 3. runde.

Overraskende fulgtes de to hold nemlig ad kampen igennem, og det var sågar gæsterne, der kort før pausen havde lagt bedst fra land og var i front med 11-13, inden TTH-træner Klavs Bruun Jørgensen fik hanket op i sine tropper, så de kunne gå til pause med en smal føring på 16-14.

I anden halvleg fulgtes de to mandskaber tæt ad, inden koncentrationen hos de rumænske gæster svigtede lidt mod slutningen af kampen. Det udnyttede hjemmeholdet, og så kunne Team Tvis Holstebro glæde sig over en lille sejr på 32-27.

De to hold mødes til returkamp næste weekenden i den rumænske by Bacau.

Team Tvis Holstebro - Stiinta Municipal Dedeman Bacau 32-27 (16-14)

Mål Team Tvis Holstebro: Patrick Wiesmach 8, Magnus Bramming 8, Michael Damgaard 7, Søren Tau 3, Simon Birkefeldt 2, Jonas Larholm 2, Allan Damgaard 1 og Peter Balling 1.

Mål Stiinta: Mikk Pinnonen 10, Iancu 4, Bondar 4, Johannson 3, Masachs 2, Paunica 2, Rotuaru 1 og Michelin 1,

untitled

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER