TEMASIDE - Kristine Andersens afskedskamp

I forbindelse med Kristine Andersen's afskedskamp var programmet lavet som en avis, som selvfølgelig hed "Kris Times" (sidste år kom som mange nok husker Tonje Times) - en af artiklerne i avisen handlede om Line Daugaards forhold til Kristine Andersen.

Allerførst var Kris om ikke et idol, så i al fald en håndboldspiller som Line så meget op til, senere blev de holdkammerater - "kaste-makkere" og værelseskammerater på turene med landsholdet.

Ud af samværet på og omkring håndboldbanen voksede et stærkt venskab, som Line Daugaard beskrev for Ole Bitsch fra Ikast Avis, som herefter skrev en fremragende artikel til "Kris Times"

Udover artiklen om Line og Kris venskab snakkede Ole Bitsch også med landstræner Jan Pytlick om Kristine Andersen, hvad der også kom en artikel ud af.

Begge artikler har vi fået lov at bringe på europamester.dk - for at de ikke skal forsvinde i mængden er de her samlet på en temaside

sammen til OL

sammen i Ægypten

sammen som CWC vindere

- Jeg har spillet med og mødt mange håndboldstjerner og store personligheder, men "Kris" er noget for sig, siger IBEH-holdkammeraten og veninden Line Daugaard

Af Ole Bitsch, Ikast Avis

14-årige Line Daugaard var kun pigespiller, da hun satte sig på den gamle tribune i Ikast Hallen. Blikket standsede midt på det lyse trægulv, hvor en anden lyshåret pige fangede opmærksomheden. Det var juniorholdets nye playmaker, et ungt stortalent fra Sindal. Navnet var Kristine Andersen.
- Hun var næsten to år ældre end mig, og jeg kan tydeligt huske, jeg var imponeret. "Kris" var mega-go' - og fra dag 1 styrede hun spillet. Sådan var hun allerede dengang, erindrer Line Daugaard, som under testimonialmatchen i Nordjylland - næsten 13 år senere - markerer afskeden for en af dansk håndbolds største profiler.

Sammen har playmakeren med trøje nummer 17 og venstrefløjen med trøje nummer 10 sat værdifulde spor hos Ikast FS, Ikast-Bording og det danske landshold. I dag er de tætte veninder, men venskabet og de sportslige bånd lod vente på sig.
Andersen og Daugaard blev først holdkammerater i 1998, da Kristine returnerede til Ikast - efter et års ophold i tyske Bayer Leverkusen.

- I starten havde vi ikke så meget med hinanden at gøre, men som sæsonerne skred frem, fandt vi ud af, vi "klikkede" godt sammen. Da vi i 1999 begge blev udtaget til A-landsholdets tur til For-OL i Sydney, fik vi endnu mere til fælles. Derfor var det helt naturligt, vi i 2001 delte værelse, da vi var til VM i Italien. Siden har vi været rigtigt gode veninder, fortæller Line Daugaard.

Ærlig og respekteret
Det er ikke kun på håndboldbanen, at Kristine Andersens kvaliteter har været rost og anerkendt. Også uden for hallerne har der altid været stor respekt om nordjydens person. For Line Daugaard har det været en helt naturlig udvikling.
- "Kris" er en ener, et dragende samlingspunkt og en åbenlys ledertype, man anerkender og lytter til. Jeg tror det skyldes, at "Kris" altid er ærlig og siger tingene som de er - uanset hvem, hun taler til, siger Daugaard og fortsætter:
- Det har også stor betydning, at Kristine ikke er bange for konflikter - men også at hun ikke "stikker folk i ryggen". Hun er diplomatisk og velformuleret i sine begrundelser - også håndboldmæssigt. Kristines store dømmekraft er også årsagen til, at jeg ofte spørger hendes til råds - om både håndbold og privatlivet.
- Men jeg forstår godt, hvis nogle har fået et barsk indtryk af "Kris". Hun kan godt virke lidt hård og lidt utilnærmelig - det skyldes hendes store selvtillid og sikkerhed på egne meninger. Men Kristine er menneskelig som alle andre, og hun er også meget følelsesladet, siger Line Daugaard.

Et gabende hul
Den 22. marts i år offentliggjorde Kristine Andersen at hun var i gang med sin sidste håndboldsæson på topplan. Forinden havde udmeldingen været forbi veninden og holdkammeraten Line Daugaard. Sidstnævnte prøvede flere gange forlænge samarbejdet på banen.
- Det gjorde ondt på mig, at hun ville stoppe håndboldkarrieren. Jeg sagde til hende: "Ta' et år mere - elitesport er en begrænset årrække, det andet i livet skal du nok nå!". Men ganske typisk for den målrettede og ekstremt stædige Kristine, stod hun fast. Man kan godt overtale "Kris" til at tage med i biografen, men man kan ikke overtale hende til at ændre store beslutninger, understreger Line Daugaard, der vurderer, at afskeden med håndboldspilleren Kristine Andersen efterlader et stort tomrum hos Ikast-Bording.
- Jeg har spillet på hold med mange håndboldstjerner og har mødt mange store personligheder, men "Kris" er noget for sig. Hun er et fantastisk menneske og en dygtig håndboldspiller. Selvfølgelig har der været sportslige udfald undervejs i hendes karriere, men det hul, Kris efterlader i IBEH kan ikke fyldes ud, mener klubbens venstrefløj.
Line Daugaard ser dog med sindsro frem til Kristine Andersens nye tilværelse - som del af arbejdsmarkedet og en ny karriere.
- Det bliver meget interessant at følge hendes udvikling i erhvervslivet, men jeg er sikker på, at hun - når hun finder drømmejobbet - kan bidrage med sin personlighed. Men som veninde er jeg også spændt, for vores venskab vil kræve mere planlægning - kontakten skal holdes ved lige på en anden måde. Nu styres begge vores liv ikke længere af tophåndbold, siger Line Daugaard.

Farvel til en profil

både ved EM 2002 og ved OL 2004 spillede kristine Andersen sammen med All Star spiller Line Daugaard en stor rolle for Danmarks succes

Kristine Andersen debuterede på landsholdet i februar 1996 i en kamp mod Sverige - i samme kamp debuterede Lotte Kiærskou, Helle Simonsen og vist endda et par spillere mere

- Kristine Andersens udvikling som spiller og menneske er enestående, mener landstræner jan Pytlick, der ærger sig over, at Sindal-pigen stopper karrieren

Af Ole Bitsch, Ikast Avis
I juli 2004 udtog landstræner Jan Pytlick spillertruppen, der skulle repræsentere Danmark under OL i Athen. Blandt de 15 aktører var Ikast-Bordings Kristine Andersen. Navnet klæbede sig pr. automatik til nationens kvindelige håndboldhelte. Men sidste sommer var der stor tvivl om netop Kristine Andersen. Blot en måned før udtagelsen - under landsholdets samling i Svendborg - pådrog playmakeren sig en meniskskade i det ene knæ. Efter en operation i starten af juli var Kristine Andersens OL-håb sløret, smertefuldt og tvivlsomt. Alligevel var der ingen tøven hos Jan Pytlick. Til det sidste holdt landstræneren en plads åben for IBÉH-spilleren. Han ville have den vigtige bagspiller med til Grækenland. I august 2004 blev beslutningen forvandlet til guld.
-Jeg vidste, Kristine Andersen kunne gøre en forskel og at hun kunne være med til at løfte holdet til medaljer. Det viste sig at holde stik - "Kris" indtog en betydelig rolle i triumfen, som - gennem mine briller - er højdepunktet i hendes håndboldkarriere, siger Jan Pytlick, der aldrig fik grund til at fortryde særbehandlingen af det nordjyske stortalent.
- Havde det været en anden spiller, så havde jeg nok ikke ventet så længe. Det var et bevidst valg fra min side. Kristine fik længere snor end de andre, men det var der en god grund til, forklarer den succesfulde landstræner.

Stor udvikling
1998 var året, hvor Jan Pytlick for første gang fik Kristine Andersen under landsholds-vingerne. Efter en årrække som profil i Ikast og voksende stjerne under den tidligere landstræner, Ulrik Wilbek, stod nordjyden foran Pytlick- et givtigt samarbejde gik i gang.
- Kristine har udviklet sig helt fantastisk gennem årene på topplan. I ungdomsårene og de tidlige seniorår tog hun ikke håndbolden så seriøs, som hun burde. Det har ændret sig - ikke blot i rollen som håndboldspiller, men også i rollen som privatperson, erindrer Jan Pytlick, der dog ikke så IBEH-playmakeren som en naturlig leder.
- Nej, i starten så jeg hende ikke som den, der gik forrest. Men hun har udviklet sig til ledermateriale med tiden - og især inden for de seneste år har jeg bemærket en enorm forskel. Kristine er blevet ældre, men har også fået mere overskud til andre mennesker og overskud til at styre endnu mere på banen,vurderer Jan Pytlick

Vil blive savnet
OL i Athen blev Kristine Andersens sidste aktion i den rød/hvide nationaldragt. Efter 106 A-landsholdskampe og 305 mål stoppede en markant profil fra en markant æra.
- Som håndboldspiller er hun en type med et utroligt overblik og et talent for at se mulighederne før og under kampene. At Kris startede ungdoms- og ungseniorårene som venstre back - og blev rigtig god på positionen - for siden at blive en klasseplaymaker, siger alt om potentialet. På samme måde kan man nævne forsvarsspillet - en del af spillet, som Kris ikke brugte mange ressourcer på for år tilbage. I dag magter hun også denne facet, siger Jan Pytlick, der ærgrer sig over at Kristine Andersen nu har stoppet karrieren.
- Det er altid beklageligt, når store spillere afslutter håndboldkarrieren - især nu, hvor Kris har alderen, erfaringen og talentet med sig. Jeg havde gerne set hende fortsætte i et år eller to endnu. Men jeg har stor forståelse forståelse for beslutningen. Hun har været meget igennem - blandt andet med de mange skader, men en enorm vilje har altid hjulpet hende tilbage igen. Den vilje vil blive savnet, fastslår Pytlick og fortsætter:
- Hullet efter store spillere kan altid udfyldes, men der vil altid være en overgang, hvor holdet mærker fraværet. Det bliver nok værst for Ikast-Bording, hvor Kris altid har været en markant spiller - på og uden for banen. På landsholdet vil det blive lidt nemmere, for der kommer hele tiden nye profiler. Men det danske landshold vil savne Kristine Andersen, understreger Jan Pytlick