Jan Skjødt Østergaard Pedersen

En tidligere "Verdens bedste" til Viborg HK

Hun har vundet Champions League, DM og den danske pokalturnering - alle med Viborg HK og hun blev i 2002 kåret som verdens bedste håndboldspiller.

Kinesiske Chao Zhai vender nu tilbage hvor triumferne har været størst, - dog i en helt anden rolle end før.

Efter den indeværende sæson skal den 45-årige være cheftræner for Viborg HK's U18-piger - og det er noget hun glæder sig til efter flere år væk fra sporten:

"Jeg fik opfyldt min drøm og havde et drømmejob, da jeg var spiller. Nu kan man sige, at jeg vil prøve at opfylde en anden drøm ved at prøve at blive en god træner", siger Chao Zhai til Viborg Folkeblad.

2008/2009 var sæsonen hvor hun sidst var aktiv på topplan og hun har siden da koncentreret sig om sin rolle som mor og sin uddannelse som fysioterapeut.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER