Stine

Lars Frederiksen: "Stemningen var fin nok"

Team Esbjerg tabte søndag eftermiddag med 33 - 22 til Györ i Champions League. Elleve mål lyder måske af meget, men alligevel udtrykker cheftræner Lars Frederiksen tilfredshed med resultatet. Han påpeger, at han fik sparet nogle spillere, så de er klar til de sidste vigtige opgør i den danske liga. Lars Frederiksen udtaler til klubbens hjemmeside:


"Stemningen var fin nok efter kampen. Vi synes selv, vi kom igennem uden de store skrammer, og vi fik sparet spillere inden vigtige kampe hjemme i Danmark. "


Lars Frederiksen påpeger desuden, at Györ stillede op med alle stjernespillerne, hvorimod Team Esbjerg savnede flere spillere. Det får selvfølgelig betydning i en udebanekamp mod et af verdens bedste klubhold. Han udtaler:


"Györ kom med hele artilleriet, og da de skiftede ud i løbet af anden halvleg, var det ungarske landsholdsspillere, der kom ind. Vi havde trods alt fire-fem spillere derhjemme, som kunne have været med i startopstillingen. Om vi tabte med otte eller 11 mål, havde ikke den store betydning i en kamp, hvor vi følte, at vi også havde dommerne imod os."


I den kommende uge spiller Team Esbjerg en skæbnekamp i den hjemlige liga, når de onsdag møder Odense Håndbold.






[caption id="attachment_40740" align="aligncenter" width="300"] Team Esbjerg. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]


Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER