Håndbold Nyheder

Tonje Løseth: “FCM er en utrolig god klub”

Som bekendt skifter den norske landsholdsback Tonje Løseth til FCM Håndbold på en tre-årig aftale fra næste sæson.

Læs mere her: FCM bekræfter: Forstærker sig med norsk landsholdsback

Tonje Løseth kommer til den midtjyske klub fra tyske TuS Metzingen, hvor hun er i gang med sin anden sæson – og den norske profil glæder sig til skiftet og til at vinde nye og flere titler med og for FCM Håndbold:

“FCM er en utrolig god klub. Den er professionelt drevet med dygtige spillere og trænere over hele linjen, så jeg tror på, at et skifte til FCM Håndbold kan udvikle mig endnu mere som spiller defensivt såvel som offensivt. I FCM bliver jeg en del af et super træningsmiljø, og jeg tror på mange måder, at jeg passer godt ind i FCM’s setup og måde at spille på. Det bliver også sjovt at spille sammen med en landsmand af Veronica Kristiansens kaliber. Det glæder jeg mig til. Alt i alt glæder jeg mig bare til at møde spillerne, trænerne og alle omkring klubben”, siger Tonje Løseth til FCM Håndbolds hjemmeside.

Tonje Løseth. (Allan Jensen/EVENTMEDIA).