Esben

TTH henter international topspiller

untitledPressemeddelelse:

TTH har fra den kommende sæson tilknyttet den islandske landsholdsspiller Vignir Svarvarsson på en to-årig kontrakt.
Han kommer til fra HC Midtjylland og har tidligere optrådt for blandt andet Skjern Håndbold og tyske Lemgo - og er desuden noteret for over 200 kampe på det islandske landshold.

Cheftræner Patrick Westerholm, der både har spillet sammen med Vignir Svarvarsson og trænet denne, kalder det et scoop, at den fysisk stærke stregspiller fra næste sæson tørner ud for TTH.

- Vi får en spiller med masser af international erfaring og som er integreret i den danske håndboldkultur. Han har de seneste sæsoner været en af ligaens dominerende spillere på sin plads, og vi får en spiller, der er meget dygtig i begge ender af banen. Han er en type spiller, vi ikke har i TTH - og som jeg synes, vi mangler - og jeg er rigtig, rigtig glad for, at han har sagt ja til at skifte, siger Patrick Westerholm.

35-årige Vignir Svarvarsson ser frem til de to sæsoner i TTH.

- Jeg skifter til en stor klub i Danmark, en klub der nærmest altid er med fremme, når der skal spilles om pladserne i toppen af rækken og fordeles europæiske pladser. For mig handler skiftet om at komme til en klub, hvor jeg kan komme med helt frem i dansk håndbold, og det tror jeg på er muligt i TTH, siger Vignir Svarvarsson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER