Kim Møller

TTH Holstebro kan ikke finde melodien

TTH Holstebro sluttede sidst ved Spar Nord Cup, efter 3 nederlag.

Når man er grundspilsvindere fra sæsonen der netop er spillet, er nederlag til en liganedrykker og en ligaoprykker nok ikke lige det man forventer, men det er de barske kendsgerninger for Patrick Westerholm og Co. efter Spar Nord Cup.

Efter 26-28 til Skive, 24-29 til GOG og 25-26 til Randers HH gør Westerholm status på klubbens hjemmeside: - Der er flere vinkler på vores kampe i Spar Nord Cup. Den ene er, at vi ikke har leveret godt nok, en anden at vi er og bliver et nyt hold med al den ustabilitet, der følger med. Vi er inde i en proces, der kommer til at tage tid, og selv om vi ikke er helt der, hvor jeg gerne ville have været, så har vi en plan for, hvad vi skal gøre.

- Vi er ikke gået på banen i de her kampe for pinedød at vinde hver gang. Det siger jeg ikke for at nedgøre de hold, vi har tabt til, for det samme kan sagtens gælder for dem. Mod Randers spiller vi i overtal i en lang periode, selv om det koster seks scoringer i et tomt mål, men det er sådan nogle ting, vi kun for alvor kan øve os på i vores træningskampe.

I aften spiller TTH Holstebro igen. Denne gang mod Mors-Thy på udebane.

 

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER