Esben

TTH siger farvel til målmandsduo

untitledPressemeddelelse:

Vejene skilles efter denne sæson for TTH og de to målmænd Jonas Hansen og Nicolai Neupart.
- Der er tale om to dygtige målmænd, men i forhold til den kommende sæson ønsker vi en anden sammensætning af vores målmandsteam, siger Patrick Westerholm.

Nicolai Neupart konstaterer, at han skal finde en klub, hvor han spiller mere.

- Jeg skal ud og have noget mere spilletid og ansvar, hvis jeg skal udvikle mig optimalt. Selv om jeg ikke har fået så meget spilletid i TTH indtil videre, så er jeg rigtig glad for at være i klubben. Jeg må bare erkende, at når man spiller på så højt et niveau, som TTH gør, så mangler jeg lige lidt, og det skal jeg ud og finde nu, siger han.

Jonas Hansen kalder situationen for en del af gamet.

- Da jeg for to og et halvt år siden skrev under på en kontrakt med TTH, var planen da, at det skulle blive til flere sæsoner i Holstebro. Nu har klubben valgt en anden løsning, og så tager jeg den derfra. Jeg er sammen med min agent ved at se på nogle forskellige ting, og jeg er sikker på, at jeg ikke bliver arbejdsløs, siger han.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER