Esben

TTH styrker talentarbejdet med nye trænerkræfter

Pressemeddelelse:

Team Tvis Holstebro har til den kommende sæson ansat to nye trænere, der skal være ansvarlige for talentudviklingen i klubben. På pigesiden er den nye mand Claus Mogensen, mens der på herresiden er tale om Nicolaj Andersson.

De to nye trænere skal indgå i et samarbejde med klubbens fire ligatrænere, og dermed er TTH i en situation, hvor klubben aldrig har haft et stærkere set-up på trænersiden. Ansættelsen af de to trænere er et led i Talentplan 2020, der på sigt skal gøre TTH førende i forhold til et stærkt talentudviklingsmiljø.

Claus Morgensen kommer til TTH fra norske Byåsen, som han netop har ført til en 2. plads i den bedste norske række. Ved sæsonafslutningen blev Claus Mogensen desuden kåret som årets træner i Norge. Ud over at være talentansvarlig på pigesiden i TTH skal han også træne klubbens U18 piger.

- Det bliver et særdeles spændende projekt, som jeg glæder mig meget til. Jeg har været i Norge i tre sæsoner, hvor jeg som træner har lært rigtig meget om, hvordan man optimerer træningen på en måde, vi kan lære meget af i Danmark. Og jeg glæder mig til at overføre mine erfaringer fra Norge med et træne talenter til træningen i TTH, siger han.

Nicolaj Andersson kommer til TTH fra FIF - og tiltræder en stilling som talentansvarlig på drengesiden og træner for TTH's U18 drenge. Den tidligere U-landsholdsspiller har blandt andet træner U18 drenge i FIF og sluttede denne sæson som cheftræner for ligadamerne i København Håndbold. I den kommende sæson skal Nikolaj Andersson desuden være assisterende træner for Lemvigs herrer i 1. division.

- TTH har lavet et rigtig spændende set-up rent talentmæssigt på både pige- og drengesiden. Det er i mine øjne optimalt, at Claus og jeg skal træne de ældste ungdomsspillere og være ansvarlig for de yngre, fordi det giver os mulighed for at lave en rød tråd op gennem rækkerne. Det er en rigtig god prioritering, for det er noget, man i mange klubber betragter som en biting - hvilket jeg bestemt ikke er enig i, siger Nicolaj Andersson, der også ser frem til at stifte bekendtskab med TTH's U18 drenge.

- Jeg kender hovedsageligt de her talenter af navn, så jeg er spændt på at se dem "live". Men jeg er sikker på, at der ikke er så stor forskel på at træner U18 drenge på Frederiksberg og i Holstebro, siger han med et smil.

Ungdomsaftale med tre talenter
I den kommende sæson vil TTH trække tre U18-spillere ind omkring sine ligahold. På drengesiden er der tale om Shadrach Nsoni og Anders Agger, mens det hos pigerne er Line Mai Hougaard. Alle tre har lavet ungdomsaftaler med TTH. Fælles for de tre spillere er, at de flere gange af DHF har været udtaget til forskellige opgaver.

TTH forventer desuden, at der løbende vil være flere af klubbens U18-spillere, der bliver en del af ligatræningen

9a42ea60-9feb-49db-87e2-3b7750359e1c

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER