Håndbold Nyheder

U21 drengene slog Grønland

Det danske U21 landshold anført af landstræner Henrik Kronborg fik sig en vigtig træningskamp og en god erfaring, da de i en intens kulisse besejrede Grønlands A-landshold 25-21 efter en kamp, hvor det danske hold var under hårdt pres undervejs, både fra modstander og 1000 ellevilde tilskuere i en tæt pakket hal.

Selvom Grønlands hold består af mange spillere fra de bedste danske rækker blev de danske U21 drenge undervejs udfordret med særdeles offensivt forsvarsspil, hvilket var meget fint i forhold til de kommende opgaver.

I næste måned gælder det VM for U21 landsholdet, hvor Tunesien venter i åbningskampen og det kan meget vel bliver med et offensivt forsvar.

De danske målscorere i kampen:  Buster Juul 5, Nikolai Sommer 4, Anders Mose 4, Jonas Langerhuus 3, Rene Antonsen 3, Tobias Ellebæk 2, Stig Bugge 2, Lasse Andersson 1, Frederik Krarup 1 (kilde dhf)