Dennis Jensen

U21 landstrænerens syn på 1.division

Europamester.dk har i dag lavet et interview med u-21 landstræner Claus Hansen, som kom med sit syn på herrernes 1.division.

Det første Claus Hansen slår fast er at han synes Nordsjælland er den fortjente oprykker fra 1.division med den begrundelse at de har leveret mest stabilt set over de 26 kampe, hvor af Hansen har set en pæn del både med og uden Nordsjælland.
I samme åndedrag roser U-landstræneren, Nordsjælland træner Ian Marko Fog for at melde defensivt og realistisk ud omkring næste sæson og ikke tage noget for givet, fordi holdet har været rimelige suværene i 1.division.

Claus Hansen mener at forskellen mellem Boxerligaen og 1.division er blevet større og større de seneste 5 sæsoner, hvor specielt den fysiske del har en stor rolle. De fuldtidsprofessionelle hold i ligaen har langt bedre forudsætninger for at lægge lag på den fysiske del end deltidsspillerne i 1.division.
Derfor er han også ude med en advarsel til de unge spillere som præsterer godt i 1.division, nemlig ikke at tage for nemt på tingene fordi de i en tidlig alder allerede spiller 1.division, da springet til ligaen kræver hårdt arbejde.

Claus Hansen ser både ulemper og fordele ved det store spring, en af de gode ting er at flere og flere unge spillere får chancen i klubberne og bare i denne sæson har 50 spillere fra årgang 94 og 95 spillet i rækken. Dvs. næsten 3 pr. klub.
Mange af de spillere har i forvejen været inde i DHF systemet, men en håndfuld er poppet op og har aldrig været inde i systemet. Af dem fremhæver træner Hansen, Mads Dudek fra årgang 95 som har præsteret en flot sæson på venstre fløj hos TMS Ringsted, Oliver Roepstorff bagspiller fra oprykkerne Nordsjælland Håndbold og Rune Schrøder fra TM Tønder.
Samtidig nævner Claus Hansen Cornelius Kragh som blev topscorer i rækken, for at have spillet en flot sæson. Men påpeger samtidig at Cornelius skal lægge lag på på sin fysik, hvor han vil blive udfordret mere i ligaen, og have mindre tid til sit rigtig gode skud.

Til sidst påpegede Landstræneren at det afgørende i de unge spilleres håndboldfremtid er træningsmiljøet, hvor det er rigtig vigtigt at der er gode ældre spillere som kan være rollemodeller. Spilletid er vigtigt, men samtidig understreger Hansen at alle spillere med ambitioner skal træne i hvert fald 4 gange om ugen i hal, meget gerne på 4 forskellige dage.

90 spillere i årgangene har enten spillet Boxerliga eller 1.division i denne sæson!

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER