Esben

Ung rutine til SønderjyskE

Boxer DameligaenPressemeddelelse:

SønderjyskE's oprykkere til Boxer Dameligaen har indgået en to-årig kontrakt med bagspilleren Susanne Astrup Madsen, som til næste sæson skifter Team Esbjergs røde trøje ud med en lyseblå.

- Jeg er glad for, at vi kan tilknytte Susanne til vores hold, hvor hun bliver en vigtig spiller. Hun passer rigtig godt ind i den måde, som vi har planer om at spille på den kommende sæson, siger Olivera Kecman, sportschef i SønderjyskE Damehåndbold.

Den 23-årige back må betegnes som ganske rutineret. Allerede som 17-årig spillede hun på GOG's ligahold. Siden da er det blevet til masser af kampe på højeste niveau i klubberne Horsens HK, HC Odense og de seneste to år hos Team Esbjerg.

- Susanne er erfaren trods sin unge alder, og hun er klar til at tage mere ansvar. Hun har sine store kvaliteter i forsvarsspillet, men jeg glæder mig til at give hende chancen i angrebet, hvor hun kan bruge sit gode skud, siger sportschef Olivera Kecman

Se stats på Susanne HER.

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER