Stine

Ungarn mangler profil i aftenens EM-opgør

Sidst Danmark mødte Ungarn scorede 29-årige Zita Szucsanszki hele 8 mål, og var afgørende for, at Ungarn vandt kampen. Det ser nu ud til, at Danmark slipper for at møde den dygtige spiller i aftenens kamp.


Zita Szucsanszki brækkede næsen kort før EM, og var derfor ikke med i Ungarns første kamp mod Tjekkiet. Det viser sig nu, at den 29-årige ungarer ikke bliver klar til aftenens opgør mod Danmark. Ungarn har i hvert fald ikke skrevet profilen ind i EM-truppen til kampen.


Reglerne er således, at Kim Rasmussen og den ungarske trup skulle have hende skiftet ind i truppen kl. 9.00 her til morgen, og det er ikke sket. Hermed kan det danske landshold ånde lettet op og koncentrere sig om resten af de ungarske profiler.


EM-braget mellem Danmark og Ungarn fløjtes op kl. 20.45.


 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER