Håndbold Nyheder

Ungt talent stopper i Skjern

Skjern Håndbold meddeler i dag på deres hjemmeside, at unge Emil Bergholt har valgt at stoppe i klubben til sommer. Emil Bergholt har spillet i klubben siden barnsben, men han har nu valgt at søge nye udfordringer. Den 19-årige stregspiller fortæller til klubbens hjemmeside, at beslutningen har været svær:

Jeg har udviklet mig og lært en helt masse i Skjern. Man får ikke bedre streg-rådgivning i Danmark end fra Thomas Klitgaard og Bjarte Myrhol – og al den erfaring tager jeg med videre… Men jeg føler mig klar til det næste skridt i min karriere, og det kræver mere spilletid og en større rolle i kampene.”

Han giver udtryk for, at det er vemodigt for ham at sige farvel til klubben. I Skjern Håndbold er man også kede af, at den lokale dreng forlader klubben. Dog har de også forståelse for hans beslutning. Bestyrelsesformanden, Carsten Thygesen udtaler:

Det er aldrig sjovt at skille sig af med en spiller, som har været i klubben altid og er grøn helt ind i knoglerne.”