LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Viborg går glip af svensk landsholdsspiller

Pressemeddelelse fra Viborg HK:

Hanna Fogelström, der i april måned skrev under på en to-årig kontrakt med Viborg HK, kommer desværre ikke til den midtjyske traditionsklub.

I en af sæsonens sidste kampe for Toulon St Cyr Var Handball sprang Fogelstrøm sit korsbånd, og hun står nu overfor en længere periode med genoptræning.

”Det er en rigtig kedelig nyhed, at Hanna har fået en korsbåndsskade. Vi havde glædet os til at få hende til Viborg HK, hvor en spiller af hendes kaliber ville have tilføjet vores spil en ekstra dimension. Men vi er endnu mere kede af det på Hannas vegne, at hun nu skal igennem et længere genoptræningsforløb. Der er dog ingen tvivl hos os om, at hun nok skal komme godt igennem,” siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl.

Fogelstrøm har siden 2014 indtaget højrefløj i franske Toulon St Cyr Var Handball og skulle i de næste to sæsoner have trukket den grønne Viborg HK trøje over hovedet.

”Jeg så virkelig frem til at flytte til Danmark og repræsentere Viborg HK. Jeg er virkelig ked af det, der er sket og er skuffet over, at misse et eventyr i Danmark. Vi får at se, hvad fremtiden bringer. Jeg vil til slut gerne ønske Viborg HK et held og lykke i den kommende sæson. Måske vi ses igen en dag,” siger Hanna Fogelström.

[caption id="attachment_44690" align="aligncenter" width="300"]  Foto: Johnny Pedersen - www.e-image.dk[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder