Esben

Vil du spille håndbold i udlandet?

Vi er overrasket over hvor mange henvendelser vi har fået via www.handball123.com de seneste år fra klubber rundt omkring i europa der søger efter blandt andet danske spillere.

Vi snakker ikke landsholdsspillere, men spillere, der gerne vil ud og have en oplevelse, og vi syntes at det er ærgerligt, hvis en spiller der gerne ville have været afsted vælger at stoppe og går glip af en stor oplevelse og muligheden for i mange tilfælde at kombinere håndbolden med studier eller andet.

Så vi vil prøve at sætter klubber og spillere sammen i fremtiden, det er ikke noget vi vil gøre et stort nummer ud af eller markedsføre, ligesom vi ikke kræver nogen form for betaling.

Spiller og klub mailer os og tilkendegiver deres interesse, og vi sætter dem i kontakt med hinanden uden at det vil blive omtalt nogle steder.

Skriv til os HER.

Lidt eksempler på de klubber der har henvendt sig

Mange klubber har været som denne Belgiske klub, hvis henvendelse man kan læse om HER.

Hvor klubben i dette tilfælde tilbyder en oplevelse samt at hjælpe med kost og logi. Mange klubber giver også en beskeden løn i form af lommepenge eller hjælper med at finde et arbejde, men der er også klubber der har henvendt sig på højeste niveau fra blandt andet den bedste række i Frankrig.

Men hvad der er fælles for dem alle er, at de tilbyder spillerne en kæmpe oplevelse, f.eks. har en klub i den bedste portugisiske række med en perfekt beliggenhed også henvendt sig og spurgt specifikt efter danske spillere, der ikke behøvede spille på top niveau, men gerne måtte have erfaring fra højeste ungdomsniveau eller 1. division i Danmark.

Skriv til os her hvis det kunne have din interesse.

Er der danske klubber der søger udenlandske spillere formidler vi også gerne denne kontakt.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER