Kim Møller

Vildt comeback af SUS Nyborg

Korsør-Slagelse var på vej mod en sikker sejr, men så vendtes det hele på hovedet.

Broderbyet, eller hvad man nu vil kalde det. I hvert fald er det sådan at kører man på broen i Nyborg så ender man i Korsør, så der var vel tale om et derby, et lokalopgør, og så kan alt jo ske.

Korsør-Slagelse var i kontrol gennem det meste af kampen og kunne gå til pause med en 15-12 føring. Den blev udbygget efter pausen og med 7 minutter igen var føringen blevet udbygget til 28-22 og så var den kamp afgjort, troede man.

SUS Nyborg forsøgte i et sidste forsøg med et 3-3 forsvar og spillede 7 mod 6 i angrebet og det vendte alt på hovedet. SUS Nyborg åd sig ind på sjællænderne og da de ved stillingen 28-27 smed bolden ud over sidelinien, fik SUS chancen for udligning. Med blot fem sekunder tilbage tog SUS Nyborg time-out, og med blandt andet begge højre fløje på banen lykkedes det at spille Niels Hansen fri, der så scorede sit eneste mål lige henover Korsør Slagelse-målmandens hoved i det allersidste sekund. Comebacket var hermed fuldendt.

– Ærligt talt var det lidt af et under. Vi fik et nok lidt heldigt point, erkendte Lasse Andersen efter kampen, til klubbens hjemmeside. Vi spillede dårligt i de første 53 minutter af kampen med passivt forsvarspil, meget få redninger og et utålmodigt angrebsspil.

sus

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER