Håndbold Nyheder

VM-kval: Tyskland godt på vej


Tyskland – Ukraine 24-16 (13-7)

af Anika Nierhaus

Det tyske landshold kom i dag til en sikker hjemmesejr på 24-16 over Ukraine i den første af de to VM-kval kampe og er dermed godt på vej mod VM i Serbien.

Kampens profil blev den tyske målvogter Clara Woltering, som sammen med et stærkt forsvar gjorde det meget svært for ukrainerne.

Fra starten havde tyskerne styr på kampen, som blev spillet i Oldenburg. Ukrainerne havde især problemer i offensiven, hvor man flere gange ikke formåede at overvinde både det tyske midtforsvar i form af Anja Althaus og Nadja Nadgornaja og keeper Clara Woltering.

Værterne kunne derfor trække fra til en fire-måls føring. Selv om Tyskland heller ikke spillede uden fejl i offensiven, formåede ukrainerne ikke at udnyttet de de tyske fejl og ved pausen var værterne fortjent i front med 13-7.

Efter pausen kunne Tyskland så udbygge føringen. Værterne gik i front med 9 mål og først efter seks minutter lykkedes Ukraine at score deres første mål i anden halvleg. Det tyske forsvar stod stadigvæk som en mur og så var tyskerne foran med 18-8 efter 40 minutter.

Først i kampens sidste ti minutter tabte hjemmeholdet styret og ukrainerne fik reduceret til 21-14 inden Tyskland igen fandt vejen mod målet. Kampen sluttede med en sikker sejr på 8 mål til Tyskland.

Returkampen spilles på søndag kl. 19 i Kiev.

målscorer Tyskland: Nadgornaja 6, Althaus 3, Augsburg 3, Beier 3, Zapf 3, Geschke 2, Steinbach 2, Hubinger 1, A.Müller 1.

målscorer Ukraine: Managarova 6, Borshchenko 3, Glibko 2, Nikolayenko 2, Andriychuk 1, Laiuk 1, Peredery 1