Håndbold Nyheder

VM playoff – weekendens program

lørdag:

Danmark – Tyrkiet (42-24)
Danmark stiller op uden Camilla Dalby, AG Nørgaard, Lærke Møller, Majbritt Kviesgaard og Sandra Toft.

Det er en gratis kamp for landsholdet og det må hilses velkomment at Anne Mette Pedersen, som har gjort det godt i Ringkøbing får en chance på højre-kanten, det kan så også undre at Pytlick/Kirkely ikke benytter lejligheden til at give Kathrine Heindahl en chance for at vise sig frem på landsholdet

Polen – Sverige (26-23)
Mens kvalifikationen i dagens øvrige tre kampe allerede synes afgjort er det helt åbent mellem Sverige og Polen.

Det vil være en kollosal triumf for Polens danske cheftræner Kim Rasmussen, hvis det lykkes Polen at kvalificere sig til VM på bekostning af Sverige, som i en årrække har været fast slutrundedeltager.

Selvom Sverige har sagt farvel til mange profiler de seneste 2-3 år (Kain, Wiberg, Flognman, Helgesson, Boson og Fredén) og var uden både Linnea Torstensson og Sabina Jakobsen i den første kamp mod Polen, så er Sverige stadig bookmakernes favoritter , men det kan blive meget tæt, polakkerne har i al fald fået blod på tanden og vil iflg. Kim rasmussen gå til kampen med respekt, men også med selvtillid

Det polske forbund har optakt

svenskhandboll.se husker tilbage på Tomas Rydes store triumf i 2001, hvor Sverige sendte Tyskland ud efter netop at have tabt hjemmekampen

Rumænien – Slovakiet (23-21)
Efter sejren i udekampen er det svært at forestille sig Rumænien komme i problemer på hjemmebane. Tothova som er en 35 årig back scorede 9 af Slovakiets mål i den første kamp, det bør Rumænien have løst til dagensmøde

Tjekkiet – Island (29-17)
Det var en stor negativ overraskelse at Island kunne tabe hjemmekampen til Tjekkiet så stort.

Kvalifikationen er afgjort, men det betyder næppe at Island bare lægger sig ned.

søndag

Rusland – Holland (27-26)

Det ville være så fantastisk flot af Holland, hvis man kunne sende det russiske landshold ud af VM inden det overhovedet er startet, men fornuften siger nok at Nycke og co. mistede chancen da de satte den store halvlegsføring over styr i den første kamp. Bookmakerne og hjernen sig Rusland

Ukraine – Tyskland (16-24)
Tyskland vandt den første kamp med 8 mål og det sætter man ikke overstyr i Kiev, Ukraine kan måske vinde kampen, men de kan ikke tage kvalifikationen fra det stærke tyske hold

Kroatien – Frankrig (18-18)
Sammen med Polen – Sverige den helt i særklasse mest spændende af playoff spillets 2. runde. Bookmakerne holder Frankrig som svage favoritter.

Det franske hold led i den første kamp under savnet af Camille Ayglon og selvom bookmakerne plejer at have ret og hjertet siger Frankrig, så kan kampen godt gå hen og blive au revoir til Frankrig, Kroatien fik store klø ved EM i december, men holdet var også uden flere af de bedste spillere, mens man nu igen har spillere som Tartari og Penezic til rådighed

fredag

Spanien – Makedonien 27-16 (16-8)

Spanien vandt udekampen med 27-21 og cifrene tydheller ikke på at OL bronzevinderne havde de store problemer i returkampen