Håndbold Nyheder

Westphal: Svært at sætte tid på comeback

Aalborg Håndbolds ene keeper Søren Westphal døjer i øjeblikket med en hjernerystelse for 2. gang i denne sæson.

Netop som den 30-årig keeper var kommet tilbage efter en hjernerystelse gik det igen galt. I en pokalkamp mod Skjern fik Søren Westphal igen en hjernerystelse. Han ved endnu ikke, hvornår han er tilbage på håndboldbanen.

“Jeg håber, at jeg kan bidrage i denne sæson, men det er svært at sætte en tidshorisont på. Vi tager det dag for dag,” siger Søren Westphal.

Søren Westphal har fornylig forlænget sin aftale med Aalborg Håndbold frem til sommeren 2020.