Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Helle Thomsen slår til: Dobbelt efterudtagelse skal løse Danmarks forsvar

Landstræner Helle Thomsen har efterudtaget Ikast-profilerne Kathrine Heindahl og Laura Borg til det forestående EHF Euro Cup Final4 i Rumænien.

Landstræner Helle Thomsen har suppleret truppen forud for den kommende landsholdssamling og turen til Rumænien, hvor Håndboldkvinderne skal dyste ved EHF Euro Cup Final4.

De to Ikast Håndbold-profiler Kathrine Heindahl og Laura Borg er begge blevet efterudtaget. Kathrine Heindahl gør dermed comeback i landsholdsregi efter senest at have optrådt i rødt og hvidt i foråret, mens den unge stregkollega Laura Borg rykkes op fra en oprindelig rolle som blot træningsspiller til nu at være en fuldgyldig del af kamptruppen.

Landstræneren lægger ikke skjul på, at udtagelsen af Ikast-duoen bunder i et ønske om at finpudse det danske midterforsvar forud for det forestående EM:

“Vi skal bruge kampene til at blive klogere på, hvilke konstellationer vi skal arbejde videre med i midterforsvaret frem mod mesterskabet. Kathrine Heindahl har stor rutine og har spillet rigtig godt i klubben, hvor hun netop står sammen med Laura Borg i midterforsvaret. Derfor giver det god mening at få dem begge med,” forklarer Helle Thomsen og fortsætter om Borg:

“Laura kender vi allerede, og hun har vist, hvad hun kan bidrage med både defensivt og offensivt. Nu får vi mulighed for at se hende i kampene også, og samtidig får vi to spillere ind, som kender hinanden rigtig godt fra deres daglige gang i Ikast.”

Håndboldkvinderne lægger ud den 26. september med en semifinale mod værtsnationen Rumænien, mens Norge og Ungarn brager sammen i den anden semifinale, inden medaljekampene afvikles dagen efter.

Helle Thomsen slår til: Dobbelt efterudtagelse skal løse Danmarks EM-forsvar

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder