Skanderborg AGF har købt det norske stortalent Tobias Søberg fri i Drammen og udstyret ham med en treårig kontrakt. Det oplyser klubben på deres hjemmeside.
Den 19-årige bagspiller har været eftertragtet af flere internationale klubber efter stærke præstationer for Norges U20-landshold og i finaleserien i den norske liga.
Skanderborg AGF har været på markedet efter en ny profil til bagkæden, efter at Jakob Rasmussen er blevet ramt af en skade. Klubben har derfor søgt efter en spiller, der passer ind i strategien om at hente unge talenter med deres bedste år foran sig.
I Søberg får Skanderborg AGF en alsidig spiller, som ifølge klubben kan dække alle fire positioner i forsvaret. Han bliver samtidig fremhævet som en dygtig kontraspiller med et stærkt vurderingsspil.
Nordmanden kommer til klubben efter en markant udvikling i Drammen, hvor han har haft en stor rolle under den tidligere ligaprofil Kristian Kjelling.
Ved U20-EM var Søberg en af Norges største profiler og sluttede som turneringens femtemest scorende spiller.





























