Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

23 mål i anden halvleg: Jesper Jensen forklarer vild europæisk opvisning

FTC-træner Jesper Jensen forklarer over for eurohandball.com, hvordan fysisk dominans banede vejen for storsejren på 39-25 over Borussia Dortmund.

Ungarske FTC-Rail Cargo Hungaria fortsætter den suveræne stime i Champions League efter en knusende storsejr på hele 39-25 over Borussia Dortmund.

Efter en pauseføring på 16-13 skruede ungarerne bissen på i anden halvleg og bombede 23 mål i kassen bag tyskerne. Cheftræner Jesper Jensen peger på holdets fysiske overskud som det afgørende vendepunkt:

“Nøglen var, at vi gjorde vores arbejde i de første minutter og pressede dem fysisk. Vi har et stærkt hold og mange spillere på et virkelig højt niveau. Det betyder, at når vi kan presse modstanderen fysisk fra start, stiger vores procenter gennem kampen. I første halvleg kunne vi have været en smule mere kyniske og skabt et større forspring end tre mål ved pausen. I anden halvleg fik vi to scoringer i tomt mål, som fik skuldrene til at falde ned, og derfra var det en god præstation fra vores side,” siger Jesper Jensen til eurohandball.com.

Hjulpet på vej af Anna Kristensens 18 redninger i målet lagde FTC afgørende afstand med en 7-0-stime tidligt i anden halvleg, og holdet holder dermed fast i førstepladsen i puljen.

Vil du have flere håndboldnyheder?

Elsker du håndbold?

Tilføj Europamester på Google med ét klik, og få mere håndbold i dit nyhedsflow.

Tilføj Europamester på Google, og få flere håndboldnyheder fremover.

Tilføj os på Google

Når Google åbner:
Sæt flueben ved Europamester. Så gemmes det automatisk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste fodboldnyheder